Hver tirsdag i 
august måned
(4/8 – 11/8 – 
18/8 – 25/8) 
fra kl. 19.30 
til kl. 22.00

 

S K A K 
Café Aspendos

 

Ringsted Skakklub flytter ind på Café 
Aspendos hver tirsdag i august måned. 

Vi spiller en lille turnering hver aften 
med spændende præmier. 
Vi giver i tilgift en fadøl eller en pizza 
hvis du som ikke-klubspiller kan vinde 
et parti over en af klubbens 
mesterspillere. 

Kom og vær med!
Alle er velkomne
 

Cafe-skak IV - den 25-08-2009

Den sidste aften med cafeskak i denne omgang satte i modsætning til de foregående ikke ny deltagerrekord, men med 11 fremmødte og 10 deltagere i turneringen bød også denne aften på 9 runders lynskak. Vi måtte klare os uden vores normale turneringsleder – Hans Henrik havde tilladt sig tage ferie – men til gengæld var Lindved på deltagerlisten sammen med Jonas, tidligere Ringsted-junior med speciale i lynskak og nu formand for vores fynske fanklub.
 Turneringen var spændende til det sidste hvor halvdelen af feltet var med i det tætte opløb, og det sluttede med dødt løb mellem Jonas og brødrene Madsen, Morten og Hans-Henrik. Jonas gjorde ganske vist gældende at han var bedst indbyrdes af de tre, men vi bruger ikke målfoto i vores cafeturneringer – der er jo alligevel ikke er nogen præmier. Slutstillingen:

1-3. Jonas 7½
1-3. Morten M 7½
1-3. Hans-Henrik M 7½
 4. Peter 6
 5. Poul 5
 6. Lindved 4½
 7. Simon 3
 8. Halil 2½
 9. Thomas 1½
10. Ole 0

Samlet set havde vi 20 forskellige spillere med til de fire cafe-aftener omfattende et bredt udsnit af klubbens medlemmer, diverse hangarounds og lokale skakinteresserede, som vi håver at komme til at se meget mere til i fremtiden.

Næste tirsdag starter den mere alvorlige del af sæsonen, hvor vi skal tage vores nye lokaler på Valdemarskolen i besiddelse, og derefter er vi klar til den første store hurtigturnering i klubbens nye tilværelse i byens centrum.

Billeder fra Cafeskak

 

Cafe-skak III - den 18-08-2009

Cafeskakken på Café Aspendos har virkelig udviklet sig med ny deltagerrekord for hver gang. Den tredje cafeskakaften på den tredje tirsdag i august havde samlet 13 skakinteresserede, hvoraf de 10 spillede med i årets hidtil største cafeskaklynturnering. Og med 4 helt nye blandt de fremmødte har vi også for alvor fået skabt opmærksomhed uden for klubbens grænser. Det blev heller ikke denne gang vi måtte af med fadøl til en af gæsterne, men trods at de nye inkasserede mange boller mod klubbens lynhajer tog de det med frisk mod og oprejst pande og bedyrede at de havde hygget sig og at de ville komme igen. Og cafeen havde vist også undervurderet hvor mange vi var, da de udgik for kaffekopper i kaffepausen …

  Lynturneringen lå til at blive en ny triumf for Hans-Henrik, da han efter at have vundet de syv første runder reddede en remis ud af et kaotisk parti mod Poul i næstsidste runde – men i sidste runde måtte han ned mod Peter, der er blevet hans onde ånd, og så vandt Poul turneringen med en sejr i sidste runde over Sune. Slutstillingen:

Poul  8
Hans-Henrik M 
Peter  7
Morten M  7
Hans Henrik H 
Morten O 
Sune  3
Ole  2
Halil  1
Thomas  ½

Næste tirsdag spiller vi så den sidste omgang vafeskak i denne omgang og forhåbentlig med et nyt rekordfremmøde.

 

 

Cafe-skak II - den 11-08-2009

Den anden aften med cafeskak havde samlet 10 deltagere i Aspendos gæstfrie lokaler.
Der var bl.a. et sjældent, men glædeligt gensyn med klubbens amerikanske medlem Farzad.
Men også et par af klubbens sjældent fremmødende havde fundet vejen forbi.

Efter spisning spillede vi en 8-runders lyn-turnering med flg resultat:

1. Hans-Henrik M.adsen, 7
2. Morten Madsen, 7
3. Peter Wang, 5
4. Poul Buhl, 4
5. Hans Henrik Hansen, 4
6-8. Farzad Janbazi, 1
6-8. Simon, 1
6-8. Lars Vilsgaard, 1

Næste tirsdag spilles igen.

 

Cafe-skak I - den 04-08-2009

Den første aften med cafe-skak forløb rigtig udmærket i de udmærkede rammer på Cafe Aspendos.
5 af klubbens medlemmer: Hans Henrik, Morten M, Morten O, Peter, Lasse var mødt op til spisning og skak.
Til skak-delen blev vi desuden suppleret af Hans Jørgen, som var tidligere ungdomsspiller i Slagelse skakklub, og nu bosat i Ringsted.  Det var helt perfekt - så var vi lige 6 mand til en lynturnering.

Vi spillede to lynturneringer med indlagt kaffepause og hyggesnak om gamle dage.
Hans Henrik vandt den første turnering, og Morten M vandt den den anden.
Vor gæstespiller kunne absolut flytte brikkerne, men var dog en smule rusten endnu - så vi sparede fadøllen denne gang.  Vi håber, han møder til revanche næste tirsdag, hvor andre også meget gerne må møde op.