Holdturnering 09-10

Kampreferat: Link fra kampresultatet
             

senest ændret
den 11-03-10
 

2. division - gruppe 2
Nr Klub

08.11

22.11

6.12

10.1

31.1

21.2

07.3

Point

MP

Plac

1 Evans 2

5

4

3  3

2

  7

8

4

27½ 5 6
2 Dianalund

 4  6

4 

8  4

  1

  3

7  3

  5

28 8 4
3 AS04

 4  7

5  5

1  5

4

2

5  6

8

30½ 9 2
4 Frederikssund

8  5

2

4  7

3

6

3  5

  1

26 5 7
5 Ringsted

1 

3  3

6

7   3

8

4  5

2 

28 8 3
6 Holbæk

2  4

4  1

5

8  5

4

3  3

4  7

28 7 5
7 Køge

3  4

5  8

4  4

5  5

1

5  2

6  4

32½ 11 1
8 Nr.Åby Junior

3  4

7  3

4  2

 3  6

5

1

3

23½ 3 8

 


2 hovedkreds gr A2
Nr Klub

u 46

u 48

u 50

u 02

u 05

u 09

u 10

Point

MP

Plac

1 Tornved 1

8

2

3

4

5

6

7

     
2 Dragsholm 1

7  4

1

8

  3

4

5

6

     
3 Kalundborg 1

  6

7  

1

2

8

  4

5

     
4 Skovbo 1

5

6

7

1

2

3

  8

     
5 Skovbo 2

4

8

  6

7

  1

2  

3

     
6 Holbæk 3

3

4

5

8

7

1

  2

     
7 Ringsted 2

4  2

  3

4  1

5

6

8

1

     
8 Nyk Sj 1

1

5

2

  6

3

7

4

     

 


Køge - Ringsted 5 - 3

Et uinspireret nederlag II
Af Poul Buhl

Efter at vi havde været oppe i skyerne inden jul efter at have nedlagt Holbæk var fjerde runde næsten dømt til at blive et antiklimaks. Det havde været jul og nytår i mellemtiden, der havde været lange arbejdsdage efter juleferien og tusindvis af andre opmærksomhedskrævende ting. Der havde ikke været meget tid til at lade op og vores momentum var ligesom fuset ud. Det var ligesom svært at finde inspirationen igen. Måske hvis vi havde haft en spændende modstander som vi havde glædet os til at møde, men vi skulle til Køge. En klub der for mig altid har virket lidt intetsigende og kedelig. En fornemmelse der kun var blevet bestyrket af at de i deres foregående kamp havde spillet 8 remiser mod Frederikssund. De fleste klubber har man et eller andet forhold til. Det er altid en udsøgt fornøjelse at være med til at vinde over Holbæk. Det er altid sjovt at spille mod et hold der er så mærkeligt som Dianalund. Slagelse var vores evindelige arvefjender i forrige århundrede og Roskilde var det i dette indtil de var så uheldige at rykke op sidste år. Men Køge … hvem er de egentlig …

Vi havde for første gang i sæsonen Hans Henrik med, og det gjorde os til knebne ratingfavoritter. Ikke helt uventet var den første remis på tavlen efter en time, da Lasse efter 11 træk sluttede fred med Køges formand Carlsen – som ikke plejer at have udpræget onde hensigter ved et skakbræt. Lasses første remis efter en lang rokade før jul – nu kører det. ½-½.

Morten O var på ottendebrættet oppe mod en gammel klubkammerat i skikkelse af P. O. Krogh, i gamle dage blandt venner kendt som Osende Krogh og husket for det arsenal af piber han plejede at arrangere ved siden af brættet. Nu er han begyndt at spille for Køge efter at have boet i byen i 30 år og have slidt alle omegnsklubberne op. Mortens taktik var den eneste rigtige mod P.O., lad ham komme og tag så hans brikker en efter en. Midt i en slagudveksling i en lige stilling viste det sig at Morten vandt en afgørende bonde og han kørte slutspillet hjem med to forbundne fribønder på damefløjen. 1½-½.

Hans Henrik havde hvid i en Caro-Kann der kørte lidt fast, uden at nogen af spillerne rigtig fik fat. Det sluttede ikke helt overraskende også fredeligt. 2-1.

Karsten havde en fremragende holdsæson sidste år, men må erkende at det ikke rigtig kører for ham i år. Han var oppe mod Jesper Pondal som han vandt over sidste år på et decideret fidustræk, og i år lignede det langt hen ad vejen noget af det samme det de spillede dengang – Jesper hoppede bare ikke i nogen fiduser og fik sat Karstens dronningfløj under et pres, som endte med at koste et par bønder og et tabt slutspil. 2-2.

Og så var det jeg løb ind i mit første nederlag for sæsonen. Jeg rokerede lidt naivt i den tro at min modstander så ville gøre det samme, men i stedet fik jeg et kongeangreb smidt i hovedet. Jeg spildte to træk på at prøve at gendrive det i stedet for at kaste mig ud i et kompromisløst og uoverskueligt modangreb mod hans konge, det kostede afgørende tempi og pludselig kunne han sætte mig mat med tårnoffer og hele svineriet. Lidt ubehageligt, men Køge havde læst mig rigtigt – jeg scorer næsten altid godt mod 2100-folk, men kom med en 1800-mand og det kan blive til hvad det skal være. 2-3.

Morten Madsen overtog topscorerværdigheden efter at have stået mærkeligt hele partiet. Undervejs var han nede og hente en testamentebonde uden at bekymre sig om modstanderens enorme udviklingsforspring, men stillingen var åbenbart solid nok. Faktisk lignede hans forsvarsopstilling mere dam, da han på et tidspunkt havde alle sine brikker på de tre bageste rækker og havde besat alle de hvide felter. Hans modstander gjorde det ikke nemmere for sig selv ved kun at gemme syv minutter til de sidste 20 træk, og hans stilling gik da også i opløsning i tidnøden. 3-3.

Også storebror Hans-Henrik mødte en mand der brugte næsten al sin tid til de første 30 træk. Han havde imidlertid også været under et pres fra Hans-Henrik partiet igennem. Men til forskel fra Morten løb hans bror i modstanderens tidnød ind i en fatal gaffelskak, der kostede en kvalitet og en ellers udmærket stilling, der i hvert fald ikke var tabt. Et ærgerligt pointtab. 3-4.

Tilbage havde vi Jens, men denne gang kunne han ikke rage kastanjerne ud af ilden for os. Han havde partiet igennem kæmpet med at holde balancen efter at hans modstander havde mødt hans London-system med et overraskende aggressivt forsvar, og det endte med et skidt slutspil med for få hvide bønder. 3-5.

Et lidt ærgerligt nederlag i en kamp, hvor vi ikke virkede helt klar og ikke særlig tændte. Vi kiksede fælt i toppen, hvor vi ellers har scoret de afgørende point i de andre kampe. Men nu slipper jeg da for at bruge kræfter på at overveje mulighederne for at score kandidatresultat i femte runde. Morten Madsen er oppe på femtepladsen på listen over spillere der har scoret mest over forventet i turneringen, han er 2,16 over efter fire kampe – men to af spillerne foran ham er ligaspillere, der har spillet fem runder. De andre statistikker er uendeligt uinteressante.

Efter fire runder dumpede vi ned på femtepladsen, to point fra førstepladsen og to point fra en nedrykningsplads. Hvorfor skal det være så spændende … næste gang har vi sæsonens sidste hjemmekamp, hvor vi får besøg af Nr. Aaby. Og mønsteret med at vi vinder hver anden kamp må gerne fortsætte.

Hvem er Køge så egentlig … de er højst overraskende tophold i 2. division gruppe 2. Det var jo en topkamp vi spillede … vi kunne have været tophold hvis vi havde vundet 5-3. Måske burde vi have gjort det. Det ville være synd for Køge hvis det blev dem der rykkede op … for de er jo egentlig meget sympatiske mennesker.


Ringsted - Holbæk  5½ - 2½

En fuldtræffer mod Holbæk
Af Poul Buhl

Sidste runde inden jul er traditionelt sæsonens dårligste for os. En af traditionerne er at vi
forbløffende ofte taber i tredje runde efter sæsonens ringeste indsats. Faktisk har vi tabt seks gange i
tredje runde indenfor de seneste otte år, hvor vi har spillet i divisionen. Og hvorfor bryde en
hævdvunden tradition. Efter tre forsøg havde ingen af vores hold endnu lykkedes med at vinde en
kamp i vores nye spillelokaler på Valdemarskolen, og dagens modstander var Holbæk, der ganske
vist er nyoprykker men stillede op med ganske imponerende ratingtal. Og så stillede de for tredje
gang i sæsonen med deres stærkeste hold, de 8 bedste efter styrkelisten. Det har vi endnu ikke været
i nærheden af at mønstre. Vi havde ganske vist en forstærkning med til kampen i skikkelse af Obert,
men han lagde sig dagen før kampen med svineinfluenza. Så odds var ikke udpræget i vores favør.

Men der skal jo spilles om pointene, og ingen af os havde specielt meget lyst til at tabe mod netop
Holbæk – det var jo et lokalderby, et af de få der er tilbage efter at Slagelse er sunket til bunds i
Mesterrækken, Næstved ikke kan få lov til at rykke ud af ligaen og Roskilde sidste år var uheldige
at ende med at sidde tilbage med sorteper og måtte op i 1. division.

Faktisk så det foruroligende godt ud det meste af dagen, for med alle de gode stillinger kunne det da
kun gå galt skulle man mene – når vi nu er vant til at slide os til pointene mod alle odds.

Morten Olsen var første mand på tavlen med en tidlig fredsslutning mod Peter Holst, der havde
valgt en Maroczy-opstilling i Siciliansk, men det eneste der kom ud af det var en masse afbytninger
i en åben c-linie og et dødt slutspil. ½-½.

Der gik ikke mange minutter mere før Jens havde bragt os foran. Jeg nåede ikke at se meget af
partiet før bagefter, men han konverterede en åbningsfordel til et kongeangreb som blev afsluttet
med fynd og klem med officersoffer og udækkelig mat i kun 18 træk. Det er ikke så tit man ser folk
vinde en miniature på førstebrættet med de sorte, men Jens kan bare det der. 1½-½.

Vi havde en debutant på ottendebrættet, hvor Torben W var oppe mod et af Holbæks unge talenter i
skikkelse af Samuel Eddy, som vi tidligere har oplevet som en frygtløs og kompromisløs
angrebsspiller. Det så man imidlertid ikke meget til, Torben kom bedst fra åbningen og fik raget en
kvalitet til sig, hvorefter han meget fornuftigt valgte at gå ind i en trækgentagelse i en stilling hvor
der skulle satses for at komme videre. Flot debut af Torben, der var dagens mest underratede med
en forventet på kun 0,05. 2-1.

Lasse fik på fjerdebrættet kam til sit hår mod Preben Dalberg, der med sort spillede en aggressiv
variant af Tschigorins forsvar (1.d4 d5 2.c4 Sc6). Lasse kom i tovene, fik aldrig rokeret og fik
aldrig matchet det sorte udviklingsforspring, og selv uden damer på brættet var stillingen
fuldstændig håbløs. 2-2.

Inden tidkontrollen bragte Morten Madsen os igen foran. Efter i de første to runder at have leveret
bemærkelsesværdige comebacks fra de dødes rækker var han denne gang aldrig i problemer, hans
modstander spillede forkert i åbningen og fik aldrig et ben til jorden. En flot sejr til holdlederen. 3-2.

Efter tidkontrollen sad vi tilbage med tre stillinger, der alle sammen skulle give point, så det så
faktisk rigtig godt ud. Karsten havde ganske vist kun en lille fordel med kontrol over brættets eneste
åbne linie, men det var svært at se hvordan han skulle komme videre, så efter at have fedtet lidt
rundt med officererne tilbød han remis. 3½-2½.

Mit parti var et af rundens mest dramatiske. Efter 10 træk investerede jeg en halv time på uret i at
finde en gendrivelse, for det kunne ikke være rigtigt at min modstander bare kunne tillade sig at
tage min testamentebonde. Det kunne det heller ikke. Han kastede sig frisk ud i det, men måtte af
med damen og en officer for to tårne. Jeg var dog ikke udpræget glad for det slutspil der kom ud af
det, og da vi kom til en lige stilling hvor jeg havde dronning og løber mod to tårne og to bønder,
hvor han havde bondeovervægt på begge fløje samtidig med at min tid trykkede, tilbød jeg remis.
Det hørte han simpelthen ikke. Og heldigvis for det, for i fortsættelsen fik jeg lov til at give løberen
for fire bønder og så afgjorde mine tre forbundne fribønder på kongefløjen hurtigt sagen. 4½-2½.

Sidste mand ved brættet var også denne gang Hans-Henrik. Han havde været noget under pres i
midtspillet, hvor hans stilling lignede noget jeg altid taber til ham i lyn, men muligvis hjulpet på vej
af et tiltagende bankospil i nabolokalet fik han skabt modchancer og plukket så mange bønder, at vi
regnede med han kunne vinde selv om han nok måtte investere en officer i at standse en fribonde.
Men fribonden strandede i det ene hjørne af brættet og pludselig vandrede Hans-Henriks upåagtede
h-bonde i mål i det modsatte hjørne af brættet i løbet af ganske få træk, og pointet var hjemme.
Faktisk den første hvide sejr i en divisionskamp på Valdemarskolen. 5½-2½.

Det var ikke bare en overraskende sejr, men en yderst fortjent sejr, der bragte os tilbage i
oprykningskampen kun et enkelt point efter AS 04 og sendte Holbæk ned i bunden i den alt for
jævnbyrdige række. Vores forventede score i kampen var kun 2,85 og blandt de mageløse
statistikker man kan finde på divisionsturneringens hjemmeside kan man se at kampen kommer ind
på sjettepladsen på listen over turneringens hidtil største overraskelser. Noget som man jo i skak
kan regne sig frem til strengt matematisk. Og som hold er vi her ved julepausen på femtepladsen på
listen over de klubber der har scoret mest over forventet i turneringen – vi ligger samlet set 2,81
over vores forventede score.

Og så skal man jo nyde sine triumfer mens man kan. Jeg kan højst overraskende for ikke mindst
mig selv konstatere at jeg er holdets topscorer med 3 point af 3 mulige. Jeg tror faktisk det er første
gang jeg åbner en holdturnering med tre sejre i træk, og det er jo en ren fornøjelse at se mig selv stå
øverst på topscorerlisten for hele divisionen – ganske vist sammen med tre andre (bl.a. to af Lasses
modstandere) og så er der også lige 25 i de andre divisioner med maksimum. Faktisk har jeg
allerede samlet lige så mange point som hele sidste sæson, hvor jeg måtte slide mig til seks remiser
– næsten hver gang med en bonde i undervægt … En anden af de mageløse statistikker placerer mig
på en sjetteplads over de spillere der har scoret mest over forventet i turneringen med 1,59 over
forventet – et mulehår foran Morten Madsen på syvendepladsen med 1,57 over forventet. Det er da
meget godt i en turnering med 500 deltagere …

I det hele taget har vi scoret godt i toppen, hvor Jens, Hans-Henrik og Morten M har bidraget med
2½ point. Resten af holdet har også scoret 2½ point – tilsammen. Det er blevet til fem remiser. Det
kniber lidt med at skrabe point sammen på bundbrædderne, men det er gået fremad fra kamp til
kamp, så lad os håbe at folk har spillet sig varme til anden turneringshalvdel efter juleferien.

Nu vil vi nyde en velfortjent juleferie – og samle kræfter til det nye års udfordringer …


Ringsted - AS04  3½ - 4½

Et uinspireret nederlag
Af Poul Buhl

Sæsonens første hjemmekamp var en historisk begivenhed – den første divisionskamp i vores nye lokaler på Valdemarskolen, hvor vi skulle prøve kræfter med AS04. Optakten var en anelse forvirret. En ting var at den hærgende influenzaepidemi forårsaget havde sygdomsafbud på begge sider – flest hos udeholdet, og da Lasse heldigvis nåede at komme sig var vi ikke ramt af flere afbud end til den første kamp – men det var med tydeligt rystende stemme at holdleder Madsen tog telefonen, da jeg et par timer før kampen ringede om et harmløst praktisk spørgsmål. En anden ting var at vores nabolokaler var udlejet til en musikskole for weekenden, men de pakkede heldigvis sammen da vi kom for at stille op. Men på vejen ud havde nogen låst hoveddøren, så hvis ikke Jens havde skullet ud for at ryge er det ikke sikkert at dem der ankom til spillestedet efter kampstart var nået frem til brætterne …

Det var tydeligt at AS´erne på de to nederste brætter gik efter en masse afbytninger og der stod snart noget der lignede to hurtige remiser. Karsten tog remis efter 20 træk, Morten Olsen i 18 … troede jeg, men det viste sig at Morten havde tabt en officer til en led afdækker og i stedet indkasseret et nul. Det var et pauvert udbytte af bundbrætterne – hvis vi havde vidst hvor langt de havde været nede på styrkelisten for at hente reserverne var der nok blevet spillet lidt hårdere på gevinst. ½-1½.

Og så var det jeg ligesom i første runde kiggede langt efter de gode stillinger rundt omkring der skulle give de næste point. Det var virkelig svært at se hvor de skulle komme fra. Bedste bud var faktisk Jens, der på førstebrættet havde fået seriøs modtand i Mads Smith Hansen med små 2400 i rating. Jens gik imidlertid som vanligt uimponeret til sagen med de sorte, og selv om han undervejs måtte investere en bonde i den gode sags tjeneste holdt han presset og da bonden kom tilbage i tidnøden var det tid til fredsslutning. Endnu et imponerende resultat af Jens. 1-2.

Lasse mislykkedes med et behjertet forsøg på at sætte modstanderen under pres med de hvide, der faldt i stedet et par bønder og Lasses stilling faldt langsomt fra hinanden uden at der rigtig var noget modspil. 1-3.

Jeg havde de sorte mod vores gamle klubkammerat Søren Jensen, der efter lidt uinspireret åbningsspil fra min side fik et godt tryk på begge fløje. Men i den begyndende tidnød overså han en finte som så ud til at redde stillingen, han valgte at satse hele butikken på sit angreb og investerede en kvalitet, men resultatet da røgen lettede var at jeg havde tårn og springer mod et løberpar som var ude af stand til at forsvare hans svage bønder, og Søren kastede håndklædet. 2-3.

Vores lettere stressede holdleder baksede med en stilling, som vi var enige om var noget af det grimmeste vi nogensinde havde set. Det lignede ruinerne efter en uddød subkultur, men hans modstander undveg de afgørende stød og foretrak at forbedre sin stilling og tage alle brikkerne med i angrebet, som så pludselig begyndte at smuldre og Morten førte på uforklarlig vis med et tårn og en mattrussel. Hans modstander fik dog en trækgentagelse ud af anstrengelserne da Mortens konge ikke havde nogen fornuftige steder at gemme sig. 2½-3½.

Vores hemmelige våben i skikkelse af Peter kom aldrig rigtig på skudhold, bagud med en bonde i midtspillet blev han pakket mere og mere sammen og havde til sidst et slutspil uden modspil, hvor han bare kunne vente og se hvilken plan modstanderen ville vælge for at vinde. 2½-4½.

Sidste mand på skansen var Hans-Henrik, som havde stillet sig op til et voldsomt angreb mod hans unge modstanders kongestilling – men han blev drevet tilbage med opfindsomt forsvarsspil og de fik et slutspil med et tårn og to bønder på hver side og uligefarvede løbere. Hans-Henrik måtte aflevere den ene bonde men stillingen holdt akkurat sammen og hans remistilbud tre minutter før tid blev modtaget. 3-5.

Et skuffende resultat efter en uinspireret indsats – og så kunne det endda være gået langt værre. Nu dumpede vi ned på sjettepladsen i den alt for tætte række, 1½ point fra oprykningen – og et enkelt matchpoint fra den evige forglemmelse i Mesterrækken.


Evans II - Ringsted  3½ - 4½

En smal premieresejr i Bredballe
Af Poul Buhl

Sæsonens første kamp var en udekamp. Og det var ikke bare en hvilken som helst udekamp, det var en udekamp i Vejle. Det er tredje gang vi er i gruppe med Evans i divisionen, og det er tredje gang vi skal møde dem i Vejle. Første gang for tre år siden var det ganske vist af avancerede turneringstekniske årsager en hjemmekamp, hvor vi spillede 4-4. Sidste år var det en udekamp, hvor vi tabte 5-3. Denne gang havde vi gjort indsigelse mod det oprindelige turneringsprogram, hvilket havde ført til at vi i stedet for en hjemmekamp mod Vejle i Vejle havde fået en udekamp mod Vejle i Vejle. Men de er hyggelige mennesker ovre på det kontinentale fastland, det er bare så pokkers langt væk.

Vi drog af sted med rimeligt godt humør, selv om Morten Olsen havde solgt skakbussen så vi var henvist til at køre i ganske almindelige biler, og selv om debuterende holdleder Morten Madsen havde haft sit hyr med at samle reserver til en så lang udekamp. Optimismen fejlede heller ikke noget, der var ligefrem på turen derover nogen der gav udtryk for at vi måske kunne opnå et smalt nederlag. Og det selv om spillestedet lå i Bredballe.

I modsætning til vores første to kampe i Vejle var det denne gang Evans´ nyoprykkede andethold vi skulle møde, et hold der selv pralede med at være divisionsturneringens mest erfarne med en gennemsnitsalder på 591/2 år. Der kan vi alligevel ikke helt være med, vi har stadig fire unge talenter under 50 på holdet og ligefrem en junior der ikke fylder 40 før til næste år, så i dagens opstilling kunne vi ikke mønstre mere end 511/2 år i gennemsnit.

Som formand må man i krisetider gå i spidsen med et godt eksempel. Jeg var oppe mod Peter Madsen, som jeg tabte til da vi mødte deres førstehold for tre år siden, men denne gang fik jeg hurtigt en behagelig stilling, og efter en for ham ugunstig dronningafbytning var alle hans officerer bundet til passive bevogtningsopgaver mens jeg kunne begynde at nappe bønder, og til sidst afvikle til et slutspil med uligefarvede løbere og tre merbønder som vandt hurtigt. Og selv om vi spillede dagens efter trækantal næstlængste parti, var vi færdige allerede efter kun to timer. En dejlig sejr at starte sæsonen med. 1-0.

Vores føring holdt imidlertid kun et kvarters tid. Karsten havde efter flere sporadiske udfald mod den fjendtlige kongestilling fået etableret nogle svagheder, som han var så fikseret på at tage på kornet at han helt glemte at holde øje med en lumsk fælde som kostede både kvalitet og kongeangreb, og modstanderen havde styr på det fusk der var i stillingen. 1-1.

Hans-Henrik havde lagt op til et angreb mod den fjendtlige kongestilling, men han nåede aldrig rigtig at komme i gang før hans modstander i sikker forvisning om en klar stillingsfordel kastede sig ud i et tvivlsomt modspil, som hurtigt førte til at han havde langt flere officerer i slag end det var muligt at redde og det kostede afgørende materiale. 2-1.

Morten Olsen var hvid i en sicilianer som begge parter spillede temmelig uortodokst. Der opstod ret hurtigt dødelige trusler mod Mortens konge, men et springeroffer på modstanderens tilsyneladende solide kongestilling indbragte en remis ved trækgentagelse. 21/2-11/2.

Derefter var det imidlertid svært at se hvor de sidste point skulle komme fra. Jens kæmpede med at presse et slutspil over remisgrænsen, mens vi i de tre sidste partier havde klare tabsstillinger. Lasse var kommet skævt ud af en nimzoinder med sort og modstanderen dominerede fuldstændig brættet og det virkede lidt som om han bare trak rundt og nød stillingen, indtil en dobbelttrussel kostede Lasse et tårn og partiet. 21/2-21/2.

Lindved var med som vores nestor og superreserve. En af dagens pudsige begivenheder var at han havde den sjældne oplevelse at have en navnebror på modstanderholdet, noget som selv hans modstander Bjørn Laursen ikke havde forudset - manden der ellers kender alle danske skakspillere og ved hvornår de betalte deres første kontingent. Lindved kastede sig ud i nogle åbningsforviklinger som kostede en bonde og en masse terræn, og det lykkedes ham ikke trods vanlig indædt fight at holde sammen på stillingen i slutspillet. 21/2-31/2.

Nu samlede interessen sig om Morten Madsens parti, hvor vores debuterende holdleder havde stået presset med de hvide hele partiet og hans modstander havde stillet et mere og mere dødsensfarligt kongeangreb op, som vi ikke gav Morten mange chancer for at overleve. Der var ca. 98 varianter hvor Morten gik mat i få træk, men i tidnøden fik han endelig etableret noget modspil, pludselig flagrede modstanderens konge rundt midt ude på brættet, Morten kunne afvikle stillingen men valgte at bruge hele sit næstsidste minut til en bondegaffel som tabte direkte, hans modstander brugte halvdelen af sin resterende tid på at ærgre sig over at han havde taget fat i kongen i stedet for at slå med damen, Morten åd et par officerer og vandt på tid. 31/2-31/2.

Sidste mand på podiet var Jens, der var oppe mod Jørgen Aaskov - som åbenbart var så sulten for at få revanche mod Jens, at han havde ligefrem skiftet hold for at få en ny kamp mod ham. For pudsigt nok mødtes de to også på førstebrættet sidste år, da vi mødte Evans´ førstehold ... Jens fik ikke gang i sit sædvanlige angreb, men det blev et slutspil med Jens´ tårn og løber mod tårn og springer - hvor vi var lidt bekymrede for at han måske havde presset stillingen for hårdt, men det blev ham der sad tilbage med de to sidste bønder på brættet og de trængte langsomt, men sikkert frem mod forvandlingsfeltet og sikrede os matchsejren. 41/2-31/2.

Et godt resultat i en tæt og dramatisk kamp, som vi havde frygtet på forhånd fordi det var en så langt ude udekamp, og det bragte os faktisk ind på en udelt andenplads i tabellen kun 1/2 point fra oprykningspladsen. Det tegner til at blive en uhyggeligt spændende turnering ...

Enkeltresultater


Holdkamp Ringsted II –Tornved I.

Det var virkelig flot, at vi begrænsede nederlaget til stærke Tornved til 3½-4½, og dermed lagde definitiv luft til sidstepladsen. Det var også – selvom jeg havde nok at gøre ved brættet – en fornøjelse at følge den måde, hvorpå det skete.
Det står mig ikke helt klart. I hvilken rækkefølge partierne blev færdige, og jeg mangler også nogle partier. Det må vi prøve at råde bod på til næste år. Men lad os begynde med gevinstpartierne:
På bræt 7 spille Manne et smukt, stilrent fransk parti, hvor han med simple midler satte sig på c-linien med sine tunge officerer og lavede forfærdelig ravage i det hvide bagland. Til slut satte han ”mat” med to dronninger i overskud (jeg var helt bange for, at han af vanvare skulle komme til at sætte ”pat”). Så let kan det gøres – flot spillet.
Stefan på bræt 8 gjorde det også fint. Efter – ved en lille finte fra modstanderens side – at have mistet en bonde spillede Stefan op til angreb med dronning, tårn og springer direkte på modstanderens konge. Det var tydeligt, at sort undervurderede angrebet, idet han sorgløst marcherede frem med sine centrumsbønder, mens Stefan plyndrede hans kongefløj. Mange fine detaljer. Touché til familien Suadicani, der bragte os på 2-0.
De tre remispartier indfandt sig på bræt 2, 3 og 4: På bræt 2 havde Karsten sikker kontrol over tingene og endte i et slutspil med merbonde, dronninger og ulige farvede løbere. Så vidt jeg kunne se, havde Karsten små gevinstchancer, men intet var klart, så remis var selvfølgelig OK.
På bræt 3 havde Morten også alt under kontrol gennem hele partiet, og ifølge Fritz 8 stod partiet fuldstændig lige, da man enedes om remis.
Jørgen Oberts parti på bræt 4 er et af dem, jeg mangler, og jeg nåede kun at se enkelte stillinger, som dog også tydede på, at Jørgen havde alt under kontrol og havde den mest aktive stilling.
3½-1½ til os.
De tre tabspartier spilledes på bræt 1, 5 og 6.
Det er aldrig nogen skam at tabe til +2200-folk, som jeg gjorde på bræt 1. De fleste af dem spiller katalanske ”gummiåbninger”, som passer meget, meget dårligt til min spillestil. Det betyder, at jeg aldrig rigtigt kommer til fadet, men hele tiden spiller profylaktiske træk, der ofte ender med en lille bitte fejl. Her skete der det, vi nok alle kender: Jeg ville udføre trækkene A,B og C, men træk A fik jeg kun udført ”i hovedet” – dvs. jeg trak træk B først. Det kostede en bonde og en totalt ødelagt stilling; men selv uden denne fejl stod hvid en smule i overkanten og Svend Ellegaard havde sikkert spillet partiet til gevinst alligevel. En lille opmuntring er, at jeg – selvom jeg det meste af tiden improviserer – faktisk følger ganske godt med, selvom partiet forløber i ukendt terræn. Men tiden er nok inde til at skifte åbningsrepertoire, især med sort mod 1. d4 og lignende.
Vagn har på bræt 5 desværre haft en mindre god sæson, hvor han taber en del af stillings-typer, han ellers plejede at vinde i de foregående sæsoner. Kom igen!
Noget lignende gælder vel også Lindved, der denne gang tillod modstanderen at plante en vel garderet springer på e3. Det har ellers ofte været Lindved, der trænger ind i fjendeland med springerne. Denne gang så det ud, som om partiet var én lang kamp til ét mål.

Nu får vi så at se, om den manglende kamp mod Holbæk bliver spillet. Kampen har ingen indflydelse på ned- og oprykning, og er i den forstand uden betydning. Men hvad siger turneringsledelsen?

Ref: Peter Wang


Ringsted II - Skovbo II.  5½ - 2½
Tirsdag d. 12. januar 2010.

Endelig fik vi så en sejr i holdturneringen, men vi var jo også storfavoritter mod Skovbo II. 
Stefan (bræt 8) og Morten (bræt 2) lagde for med overbevisende gevinster. Stefan spillede en aggressiv variant af Wienerparti, som modstanderen vist aldrig fandt ud af: En smart kombination gav dronninggevinst, og kort efter blev sort sat mat, mens de fleste af hans officerer stod i udgangspositionen. Her så vi Stefan, når han er farligst, 1-0.
Mortens modstander havde ikke rigtigt noget at stille op mod Dragevarianten, og blev stille og roligt kørt ned på dronningfløjen. Det hele endte i et slutspil med lette officerer og tre merbønder til Morten; let vundet, 2-0.
Jeg selv (bræt 1) fik efter ganske få træk et varigt pres på modstanderens dronningfløj og vandt i træk 15 en vigtig centrumsbonde. Et noget desperat forsøg på at fiske i røret vande førte til yderligere tab af først en officer, så en kvalitet. Kort efter brød modstanderens stilling fuldstændigt sammen. 3-0.
På dette tidspunkt så det lidt uklart ud forskellige steder.
Vagn (bræt 5) kom ikke rigtigt i gang med sin Dronninginder og forsøgte et dristigt eventyr på kongefløjen. Det gik ikke rigtigt op for mig, om officerstabet i træk 25 og var en overseelse eller et forsøg på at skabe modspil, men stillingen var under alle omstændigheder dårlig. Med tårn i underskud valgte Vagn meget realistisk at opgive i træk 30. Hermed reducerede Skovbo til 3-1.
Det var svært at se, hvem der havde fordel i Jørgens Oberts parti (bræt 4), hvor begge kongestillinger var lidt luftige. Men det så hvert fald ikke ud til, at Jørgen havde behøvet at tabe partiet. Det er (ifølge partilisten) ikke helt klart, hvad der skete til sidste, men det ser desværre ud som om, Jørgen gik sukkerkold på baglinien. Stillingen var nu 3-2.
Lindveds parti (bræt 6) lå længe til remis, men omkring træk 20 havde Lindved påtaget sig ”hængende bønder” på c4 og d4 uden mange officerer på brættet, hvilket Fritz vurderer som klar fordel for modstanderen. Det hele endte med springerslutspil, som modstanderen – trods bonde i overskud – tilsyneladende ikke forsøgte at omsætte i gevinst; måske var slutspilsteknikken ikke i orden?. Remis efter 38 træk og matchens stilling 3½-2½.
I de sidste to partier havde både Manne og Karsten fat i den lange ende. Manne (bræt 7) indkasserede en bonde allerede i træk 6, og selvom han senere gav den tilbage, havde han gennem hele partiet solidt positionelt styr på stillingen. Med en smart lille manøvre, der vel snarere var en kombination end et tårnoffer (31. …, Txg2!!), smadrede Manne den hvide kongestilling og skaffede sig et T+L- mod T+S-slutspil med tre bønder mod én. Fint parti, som bragte os foran 4½-2½..
Karsten (bræt 2) fik stille, roligt og uforstyrret sine officerer bragt i angrebsposition på kongefløjen, og havde ifølge Fritz afgørende fordel efter træk 23. I de følgende 10 træk smuldrede fordelen en smule (stadig ifølge Fritz), men Karsten bevarede dog hele tiden et fast greb om stillingen. Efter modstanderens fingerfejl i en vanskelig stilling (32. …, Se7??) gennemførte Karsten et smukt og dræbende kongeangreb. 5½-2½.

Peter Wang


Skovbo - Ringsted II  7 - 1

I kampen mod Skovbo 1 var vi ikke levnet mange chancer, så resultatet 1-7 var faktisk bedre end forventet.   Skovbo 1 hører hjemme i en helt anden række.
Karsten (bræt 2) var den første, der måtte strække våben. Han spillede et hollandsk Stonewall-forsvar, der jo normalt drejer sig om holde centrum lukket med sort kontrol over feltet e4; men Karsten skiftede tilsyneladende plan (træk 10. …d4?), og opnåede i stedet, at hvid fik kontrol med centralfelterne og varigt pres. Men derfor havde han jo ikke behøvet at gå i en smart lille fælde til sidst. 0-1.
Mod Lars Meyer kom jeg (bræt 1) faktisk bedst fra start i en lidt uortodoks Caro-Kan-variant, men jeg valgte (16. b3?) et positionelt koncept i stedet for at udnytte nogle konkrete muligheder. Ganske langsomt fik jeg store positionelle problemer. 0-1 og samlet stilling 0-2.
Morten (bræt 3) spillede endnu engang mod en af de sicilianske …e5-varianter og fik en udmærket stilling. Fritz er dog ikke helt tilfreds med den plan, der blev indledt med 17. Ta2, … hvilket gav en isoleret a-bonde og et stærkt sort centrum samt et farligt løberpar. Men Morten fik stillingen stabiliseret. Remis ½-½ og nu stillingen ½-2½.
Det næste parti, der blev færdigt var (vistnok) Stafans (bræt 8). Jeg har desværre ikke fået partilisten, og jeg så kun slutningen, hvor Stefan var gået sukkerkold på baglinien. 0-1 og vi var bagud ½-3½.
Jeg så desværre heller ikke så meget af Jørgen Oberts parti, hvortil jeg heller ikke har fået partilisten. Men det så ud som om, Jørgen var hårdt presset gennem det meste af partiet, men at han hele tiden havde sofistikerede modtræk; i en længere periode kunne hvid – eksempelvis – have vundet en officer på baglinien – men så var der tilsyneladende evig skak i den anden ende af brættet. Til sidste tilbød Jørgen remis, da modstanderen havde ca. 2½ minut tilbage. Godt spillet og remis ½-½, og nu 1-4.
Torben (bræt 7) havnede i et slutspil med løber mod springer og – desværre – en bonde i underskud. Trods indædt modstand måtte Torben til sidst acceptere at slutspillet var tilstrækkeligt til gevinst. 0-1 og stillingen 1-5.
Manne (bræt 6) spillede med de sorte brikker en stilren positionel dronninggambit, og havde blot det problem, at modstanderen havde langt mere tid i et slutspil, der kunne holdes gående i uendelighed. Remis havde været fortjent, men … desværre 0-1; og stillingen 1-6.
Vagn (bræt 5) fik stor fordel (efter sorts 12. …,exf6?) og tilspillede sig et klart fordelagtigt – måske endda vundet – slutspil med lette officerer og fribonde på b-linien. Hvor partilisten slutter i træk 41 vurderer Fritz Vagns fordel til 1,18 (dvs. værdien af 1,18 bonde), men i tidnøden fik Vagn desværre kludret i det og tabte. Virkelig ærgerligt 0-1.
Og hermed var slaget tabt med 1-7.

Peter Wang


Ringsted II - Kalundborg  2½ - 5½

Referat af 2. holdets kamp mod Kalundborg. 24. november 2009.
Ref.: Peter Wang

Som holdkaptajnen allerede har skrevet til spillerne, var det en klam aften, hvor vi tabte stort til Kalundborg, som vi besejrede sidste år. 
Allerede fra starten så det skidt ud, idet vi flere steder stod i underkanten, mens vi kun enkelte steder havde noget, der lignede fordel; særlig glat stod det til på bræt 7 og 8, hvor vi da også tabte de to første partier: 
Stefan (bræt 8) mistede sin dronning for to lette officerer uden at få tilstrækkelig kompensation. Stefan får mange gode ideer og har god strategisk forståelse, men overser for meget: Kig stillingen ordentlig igennem, Stefan, inden du beslutter dig! 0-1. 
På bræt 7 forsøgte Torben af blokere en garderet fribonde, men overså en lille finesse, som kostede en officer; måske kunne Torben godt have kæmpet lidt videre, men det er jo ikke særlig skægt at spille et helt parti med ryggen mod væggen. 0-2. 
Lindved kom på bræt 6 egentlig godt fra start og fangede en løber allerede i træk 17. I vanlig stil fik han tilmed et par springere godt filtret ind bag fjendes linier, og havde formodentlig afgørende fordel. Men pludselig gik der kludder i det hele, og trods officer i overskud stod Lindved pludselig overfor uoverskuelige problemer og opgav. 0-3. 
Det næste parti, der blev færdigt var mit eget (Bræt 1). Til dette parti knytter der sig en forhistorie: Sidste år havde jeg officer i overskud og gevinststilling mod Carl Erik Møller, men jeg "kom til" at sætte mig selv mat. Derfor var vi begge meget påpasselige og spillede en safety-first-kongeinder, hvor hvid fik lidt spil på dronningefløjen og sort på kongefløjen. Fronterne blev dog låst fast, så ingen af os havde ulighed for gennembrud. Klar remis, og nu stod det så ½-3½. 
Karsten (Bræt 2) havde gennem hele partiet alt under kontrol, og stod det meste af tiden en smule bedre. Nogle komplicerede forviklinger med en blanding af kvalitetstab og -ofre endte med en lige stilling, hvor modstanderen dog valgte at afbytte dronningerne, hvorefter Karsten fik et fordelagtigt slutspil med springer og tårn på begge side. Stille og roligt blev fordelen omsat i gevinst. Fint spillet: 1½-3½. 
Jørgen Obert (bræt 4) spillede afbytningsvarianten i Fransk og havde et lille men konstant pres på modstanderens kongefløj, men det gav ikke noget særligt, og sort spillede godt tilbage. Et lige slutspil med dronning og springer mod dronning og løber blev givet remis: 2-4. 
Morten (Bræt 3) spillede en af sine sicilianske e5-varianter og fik godt gang i et angreb på kongefløjen. Men efter et lidt slapt træk (23. …, Lf6) kom hvid tilbage i kampen. Efter nogle afbytninger, hvor Morten – såfremt partilisten er ført korrekt – burde have tabt en officer (31. …, Lxa1??. 32. Lf5!! I stedet for 32. Txa1??) og derefter partiet, enedes man om remis: 2½-4½. 
På bræt 5 spillede Vagn en af den slags opstillinger, som gør mig så tryg, fordi han plejer at spille dem til gevinst. Men efter lidt slapt spil omkring træk 20 fik hvid gang i den på kongefløjen, og efter yderligere svækkelser (især 29. … f5??) gik det helt galt. Farlige trusler tvang Vagn til afbytninger til et tårnslutspil med to bønder i underskud. Slutresultat: 2½-5½.

Efter 2. runder ligger vi midt i feltet som nummer 5, men der er kortere til bunden end til toppen! 
Næste gang skal vi møde Skovbo I, som har vundet deres første to kampe 6½-1½ og 7½-½. 
Statistikken taler os imod, se bare: Skovbo I-Holbæk III 7½-½; Holbæk III-Kalundborg 5-3; Kalundborg-Ringsted II 5½-2½. 
Ifølge dette vil et nederlag på 7½-½ nærmest være en lille sejr. Men lad os nu se: Vi har før vundet matcher, hvor vi på forhånd var fraskrevet chancer.

 


Ringsted II - Dragsholm  4 - 4

Peter Wang - Michael Lynge :

0-1

Karsten Jensen - Mads Jensen :

½-½

Morten Olsen - Niels Hasselriis :

1-0

Jørgen Obert - Erik Madsen :

½-½

Vagn Larsen - Kaj Olsen :

1-0

Lindved Sørensen - Kim Abildgård :

1-0

Torben W Petersen - Leif Hansen

0-1

Stefan Suadicani - Per Bromann

0-1

4-4


Så kom der gang i holdturneringen: Ringsted II – Dragsholm, 4-4. Jeg havde ikke megen tid til at følge med i, hvad der skete rundt omkring. Men Lindved var først færdig, og bragte Ringsted foran 1-0; modstanderen overså at et tårn var overbelastet, hvilket kostede materiale.

Lidt senere tabte både Stefan og Torben; Torben desværre på en helt unødig fejl: Mat i ét træk i gevinststilling – ærgerligt. Og Stefan mistede lige så unødigt en officer i en tårngaffel, 1-2.

Efter 30 stilfærdige træk havde Vagn opnået et fuldstændig lige springerslutspil af den slags, han som sædvanligt bare spiller bedre end sine modstandere; det ser så nemt ud, når Vagn gør det, 2-2.

Karsten fik oparbejdet et solidt greb om sin modstanders Pirc. Men den klare fordel blev desværre sat over styr omkring 28. Træk, hvor Karsten var så venlig at lukke et hul i sorts stilling; remis og 2½-2½.

Jørgen Obert stod det meste af partiet vel lidt i underkanten, men det lykkedes ham på en eller anden måde (der er fejl i noteringslisten, så jeg kan ikke se, hvordan) at spille stillingen til remis, 3-3.

På de sidste 2 borde stod både Morten og jeg i underkanten, men det lykkedes lidt mirakuløst for Morten at få manøvreret sig ind i en gevinststilling; 4-3. Sådan så det i hvert fald ud, men det er muligt, at Mortens stilling ikke var så dårlig, som den umiddelbart så ud til.

Sidste parti var mit eget: Min modstander fik et kraftigt tryk på dronningefløjen og vandt en kvalitet; men det lykkedes ham ikke at trænge igennem min fæstning, og i gensidig tidnød lykkedes det mig endda at få slået alle hans bønder, så vi endte i en remis-stilling med springer og bonde mod tårn. Desværre faldt min vinge først, og i de sidste sekunder var det tilmed lykkedes mig at sætte springeren i slag. Men min 2136-modstander fik da kamp til stregen. Da vi sluttede havde han mindre end et halvt minut tilbage; 4-4.

Resultatet er en smule i underkanten af den forventede score, 4,57-3,43, men ikke værre end at vi kan leve med det. Men vi skulle jo helst slå Kalundborg, der kommer på besøg om 14 dage.

Ref: Peter Wang