Andetholdet: 

B rækken, gruppe 2

Ringsted -  Maribo  5 - 3

Bræt 1 Henning Nielsen (2096) - Jens Abildlund (2152) 1 - 0
Jens spillede Moderne forsvar og prøvede at få bid i b-linien som modstykke til hvids kongeangreb. Hvis Jens havde spillet lidt mere henholdende og undladt -,h6?? i træk 38 – ja, så havde stillingen iflg. Fritz været fuldstændig lige. Jens har givetvis haft tankerne andre steder end de 64 felter denne søndag og det er ganske forståeligt.

Bræt 2 Hans Henrik Hansen (2084) - Claus Hansen (1991) 1 - 0
Hans Henrik’s modstander valgte Pirc’s forsvar og det tror jeg næppe, at han vil gentage. Hans Henrik havde rimelig styr på begivenhederne og kørte det hele point sikkert i hus. Partiet kulminerede omkring træk 35, hvor de resterende træk blev spillet á tempo med officerfangst og andet mundgodt.

Bræt 3 Peter Thomsen (1881) - Hans-Henrik Madsen (2063) 0 – 1
Hans-Henrik spillede Torre med London-systemet og kommer rigtig godt fra land, men lever senere en omtumlet tilværelse med vekslende virkning fra fordel til øm bagdel, hvor hvid har et rigtigt godt hiv i træk 26. Dh6!! Ja kedeligt er det sgu ikke og Hans-Henrik slutter af med en afdækker skak og damegevinst.

Bræt 4 Poul Buhl (2007) - John Kristensen (1815) ½ - ½ 
Poul spillede sin elskede Englishman – en helt udramatisk en af slagsen med hurtig afbytning af tårnene ledsaget af remistilbud af sort. Da Poul har et ambivalent forhold til spillere med et ratingtal omkring de 1800, slog han til omgående til trods for han havde en mindre fordel i partiet – ”Giv mig en 2100-mand og han vil få fars hammer at føle”.

Bræt 5 Leif Roerholt (1791) - Lasse Appelquist (1879) ½ - ½ 
Lasse spillede skotsk gambit ledsaget af Ponziani, men dog uden musik. Igen et udramatisk parti, hvor hvid hurtigt lader sit ene tårn gå på opdagelse (6 træk ud af 19 e-f-e-f) manden må da være radikal. Hans sidste træk var også et tårntræk, dog med nr. 2, men så blev det også ledsaget af et remistilbud!? Lasse blev vel så forvirret, at han skyndte sig at slå til.

Bræt 6 Karsten Jensen (1844) - Svend Erik Hansen (1744) 1 - 0 
Min modstander valgte at spille Caro-Kann i for mig lidt atypisk opstilling, men det skal der jo også være plads til – bare man vinder! Jeg fornemmede, at manden var altså ingen novice i dette ædle spil og havde også i runde 1 besejret en herre med noget højere rating end jeg. Jeg blev hånet en del for, at jeg ikke sendte mine fribønder i fuld galop til forvandling, men blot koncentrerede mig om at passificere modstanderen…………….Jeg er sgu nok ved at blive gammel……………?!

Bræt 7 Gert Hansen (1751) - Morten Henrik Olsen (1853) 0 - 1 
Morten’s modstander valgte en åbning, som Fritz betragter som Irregular Openings (men vi kalder det vel bare uregelmæssig). Uregelmæssigt blev der i den grad også spillet - af begge aktører, men Morten kommer rigtigt godt ud af åbningen og får godt spil på dronningefløjen. Forviklinger i midtspillet gør, at hvid igen får ny luft samt en bonde. I slutspillet får Morten fremtvunget afbytning af de sidste tårne og kører stikket sikkert hjem.

Bræt 8 Vagn Larsen (1608) - Steen D. Jensen (1639) 0 - 1 
Der bliver spillet katalansk med en strejf af Bogo-Indisk. Vagn får bygget det godt op, men bliver handlingslammet når han skal videreføre det ind i midtspillet. Spillet forbliver på modstanderens præmisser og de sporadiske trusler bliver aldrig for alvor farlige. Med løshængende/isolerede bønder i D + F + H –linien har man vanskelige kår, specielt når rokaden er kort.


Konklusion: Som hold betragtet indfrier vi de forventninger, som forventes af os. Maribo havde 2 afbud – bl.a. den tidligere Danmarksmester Ulrik Rath samt 5 brættet. Personligt havde jeg forventet mig mere kampgejst af Poul & Lasse – remis i 21 eller 22 træk mod lavereratede spillere er i underkanten – I havde begge en stilling i overkanten, så meget skulle vel gå galt hvis det skulle ende med tab.
Referent: Karsten Jensen 

K 41 III - Ringsted 4½ - 3½

Bræt 1 Jens Abildlund (2152) – Niels Nørskov Laursen (2188) ½ - ½ 
Jens spillede en kongeinder (Smyslov System) uden den helt store dramatik. Jens forsøgte at opnå fordel med sin terrænovervægt på dronningefløjen, men gassen gik lidt ud af ballonen og man enedes om remis. Det pudsige ved partiet er ved det 24. træk, hvor Jens tilbyder remis, har han lige udført sit svageste træk i partiet – om det ville ændre på resultatet skal jeg ikke gøre mig klog på.

Bræt 2 Niels Kristian Kragh (2167) – Hans Henrik Hansen (2084) ½ - ½ 
Hans Henrik spillede en skotsk åbning, som han har praktiseret en del gange og derfor kender denne åbning til hudløshed – han spiller den også gerne med de hvide brikker. Partiet er vel en lang teorivariant. Hans Henrik er jo sikkerheden selv i den type stillinger og her sidder han sågar med en merbonde. Hvid har til gengæld mulighed for hurtigere omstilling i e-linien – om det vil få en effekt, har de to kombattanter næsten svaret på ved at enedes om remis.

Bræt 3 Hans-Henrik Madsen (2063) – Michael Nielsen (2052) 0 - 1
Hans-Henrik spillede mod et hollandsk bygningsværk, men uanset hvad modstanderen ville vælge af fortsættelse, bliver det sjældent kedeligt i hænderne på Hans-Henrik – 2. Dd3?! Jeg tror ikke, at Hans-Henrik vil investere en søndag på noget, der bare skal overstås – der skal sgu være musik i klarinetten og der blev blæst til angreb fra træk 2. Hans-Henrik havde rent faktisk et dræbende træk efter 28. Lxc6, Te7 – 29. Ld5!!!

Bræt 4 Kasper Møller Jørgensen (2049) – Poul Buhl (2007) 0 - 1
Poul spillede dragevarianten og selv om det er nogle dage siden, han sidst har praktiseret den, spillede han den optimalt med bindinger, frigørelse af truede dyrearter samt effektfuld afgørelse. Modstanderen spillede sandt at sige måske en anelse passivt og gjorde det en anelse lettere at føre de sorte brikker.

Bræt 5 Lasse Appelquist (1879) – Peder Ottosen (2032) 1 - 0 
Lasse spillede en synkron dronningeinder med uregelmæssigheder og efter en del omstillinger får Lasse udviklet trusler på 7. & 8. række, da hvid er optaget af et direkte kongeangreb med begge tårne bundet i f & g-linien. Resultatet bliver et vundet slutspil med kvalitet + , men gennemførelsen er ikke nem, men for en snu ræv som Lasse er det ikke noget problem.

Bræt 6 Thomas Gjedde (2044) – Karsten Jensen (1844) 1 - 0
Ja, det er lidt underligt at kommentere mit eget parti, men jeg kan jo vælge at tage de farvede briller på…………………?! Min modstander (i øvrigt en utrolig behagelig fyr) gav mig ret i, at jeg kom bedst fra åbningen som resulterede i, at han fik en isoleret bonde i centrum, som jeg nok fokuserede lidt for meget på. Ved senere analyser viste det sig, at jeg har en rimelig chance for at holde remis – i træk 29. -,Sxd4!! Det er jo lidt nemmere med Fritz som hjælper.

Bræt 7 Morten Henrik Olsen (1853) – Kenneth Abildgaard (1939) ½ - ½ 
Morten spillede hans elskede spanier mod Petroffs forsvar og kommer gnidningsfrit ud af åbningen. Efter damebytte vil Morten gerne have lidt rav i gaden med fremstød af g-bonden, hvilket betød at sort fik udviklet sin springer til en mere central post og fordel. Da vi senere analyserede partiet, faldt vi over trækket 31. Txb4?? – hvilket taber en officer. Morten er jo en indædt fighter og til slut er det hans modstander, der foreslog remis?! 

Bræt 8 Daniel Kokholm (1808) – Vagn Larsen (1608) 1 - 0
Vagn spillede en meget rolig og sorgløs dronningeinder. Efter træk 12 eller deromkring så den sorte stilling ikke køn ud. Vagn havde måske taget det lidt for roligt, for hvid havde kørt det hele i stilling til et knusende angreb og havde hvid fundet den direkte vej, ville Vagn ikke tabe på tid. Paradoksalt nok kom der liv i Vagn, da han åndede ved gæller med modspil og trusler, men helt farligt blev det aldrig for hvid.

Konklusion: Generelt et rigtigt godt resultat for os – vi er underratede i de fleste partier – flere i betydelig grad, men det var ingen hindring for Lasse & Morten til at komme på tavlen. Hans-Henrik Madsen kunne måske have givet os den ultimative sejr, men lad os nu slå koldt vand i blodet – K41 har et rigtigt godt hold.
Referent: Karsten Jensen