Holdskak i 30 år

Andetholdet: 30 år i tal

Statistik over klubbens resultater i holdturneringen - samlet og kommenteret af Poul Buhl

Anden del af artikelserien om klubbens resultater i holdturneringen gennem de seneste 30 år handler om andetholdet. På de følgende sider kan du leve med i holdets opture og nedture, succeser og fiaskoer gennem en menneskealder


Andetholdet startede i sin første sæson i holdtur neringen i B-rækken, en række under førsteholdet. Den første kamp blev spillet tirsdag den 2. oktober 1968 i Fuglebjerg, og starten var særdeles lovende med en klar sejr på 6-2. Men allerede i næste runde kom spillerne ned på jorden igen, da Karise III besejrede Ringsteds himmelstormere med 41/2-31/2.

De følgende tre kampe blev vundet, men håbet om oprykning til A-rækken brast i næstsidste runde, hvor det blev til nederlag 5-3 til Korsør II, som tog sig af oprykningen. En andenplads var dog også en pæn debut, og den blev sikret med en storsejr over Haslev III i sidste runde. Resultatet blev 61/2-11/2 - selv om Ringsted kun stillede med syv mand.

Det var i det hele taget ofte lidt problematisk at samle hold til holdkampene i klubbens første år i holdturneringen. Allerede efter de to første runder i efteråret 1968 kan man læse følgende i et indlæg fra turneringslederen - alias Lasse Appelquist - til VARIANTEN: "Jeg vil gerne henstille til deltagerne i holdturneringen om at vågne lidt mere op, være mere aktive og gå ind for turneringen med ildhu og fanatisme om nødvendigt. Alt for tit hænder det, at en deltager ikke "har tid" eller kan, uden nogen særlig begrundelse. Der er nogle eksempler, men for få, på spillere, der går ind for turneringen med fynd og klem ... Var alle spilleres indstilling sådan, behøvede turneringslederen ikke at tigge og bede for at overtale spillerne til at stille op på deres hold ... Jeg ville ønske, at spillerne på et hold opfattede sig som et hold, en enhed, og derfor hver gang ville være med, ville sætte alt ind på at vinde, så holdet kan slutte med en fin placering og helst oprykning i stedet for som nu, hvor kun nogle få stykker på hvert hold har denne indstilling, mens resten synes at have indstillingen: Ja, kan jeg ikke slippe, og er der ikke andre, der kan, så må jeg vel tage med." En svada, som vel med mellemrum i de forløbne år har kunnet afleveres i VARIANTEN uden at have mistet sin aktualitet.

Ikke desto mindre startede sæsonen 1969/70 med en nærmest skandaløs afvikling af den første kamp. Ringsteds tredjehold var rykket op fra C-rækken, og da klubben dermed havde to hold i samme række, skulle de mødes i første runde. Det lykkedes kun at skaffe 12 mand til kampen, og man enedes om at lade begge hold stille op med 6 mand og dele pointene på de to sidste brætter. Mærkværdigvis kan man få point i en holdkamp, selv om man ikke stiller med en spiller - hvis modstanderholdet altså heller ikke gør det. Kampen sluttede 4-4.

Resten af sæsonen blev dog gennemført med fuldt hold, og de følgende kampe gav klare sejre - med en enkelt undtagelse. Et nederlag på 2-6 til Slagelse III kostede førstepladsen, og for andet år i træk sluttede holdet på andenpladsen.

Andenpladsen blev sikret med kun et enkelt matchpoint mere end Fuglebjerg, men det var et særdeles vigtigt matchpoint, for da Slagelse allerede havde et hold i A-rækken, kunne de ikke rykke op trods førstepladsen. I stedet opnåede vores andethold sin første oprykning. I VARIANTEN rundede Lasse 8 siders status over sæsonens holdturnering af med ordene: "Alt i alt har holdturneringen i år været en stor succes for klubben med to oprykninger. Men vi må indstille os på, at livet bliver væsentligt sværere at leve til næste år, hvor alle vore hold kommer til at spille blandt jævnbyrdige (godt og vel!)."

Den første sæson i A-rækken blev virkelig en jævnbyrdig affære, men endnu engang måtte vi se os distanceret af et Slagelse-hold. A-rækken blev vundet af Slagelse II med et halvt point mere end Ringsted II og Dianalund. Oprykningen kiksede reelt i næstsidste runde, hvor det kun blev til 41/2-31/2 over Eggeslevmagle, der sluttede som nummer syv og sidst. Flemming Nielsen præsterede at score 6 point i holdets 6 kampe og blev den første i klubben, der opnåede at gennemføre en holdturnering med 100% score.

Havde det været tæt på året før, så var der ingen tvivl i sæsonen 1971/72. Alle 6 kampe blev vundet, og oprykningen til Mesterrækken var en realitet. Andetholdet havde nu ikke tabt en kamp i 21/2 år, og efter sæsonen udfordrede man struttende af selvtillid førsteholdet til en kamp mellem klubbens to bedste hold. Førsteholdet satte dog tingene på plads ved at vinde 51/2-11/2.

Mens førsteholdet var avanceret to rækker ved at rykke op de to første år i holdturneringen, havde andetholdet holdt et mere adstadigt tempo med oprykning hvert andet år. Men nu kom førsteholdet alligevel til at bremse andetholdets avancement. Målsætningen for holdets første sæson i Mesterrækken var at undgå nedrykning. Ingen havde regnet med, at holdet helt sensationelt gik hen og satte sig på førstepladsen. I en yderst jævnbyrdig turnering rakte fire sejre og tre uafgjorte til sejren - men ikke oprykning til 3. division. Dér befandt klubbens førstehold sig nemlig, og det var kun tilladt at have et hold i hver division. Dermed blev holdet selv offer for den regel, som det havde lukreret på i B-rækken tre år tidligere.
Den overraskende førstepladsen måtte i høj grad tilskrives P. O. Kroghs præstation på første brættet, hvor han høstede den imponerende score 61/2 af 7. De fleste på holdet scorede omkring de 50%, men i en usædvanligt jævnbyrdig række gjorde P. O.s score i høj grad forskellen på Ringsted II og de andre hold.

Man havde selvfølgelig håbet, at andetholdet kunne gentage triumfen og vinde Mesterrækken i 1973/74. Efter en gyserafslutning rykkede førsteholdet op i 2. division, så andetholdet selv kunne afgøre oprykningen til 3. division, men holdet kunne slet ikke leve op til præstationerne fra året før. I første runde blev det til et knebent nederlag til Korsør - holdets første efter 31/2 år og 22 kampe i træk uden nederlag, den længste periode et hold har været ubesejret i klubbens historie - og i anden runde blev det til et nederlag på 6-2 til Nykøbing F, hvorefter oprykningsdrømmene var bristet. P. O. Krogh var dette år kun med 3 gange, og de kampe gav to sejre og en uafgjort. De fire kampe, han ikke var med i, blev alle tabt ...

Til sæsonen 1974/75 blev holdet forstærket, da man havde hentet Skovbos stærkeste spiller, Niels Grønnehøj til klubben, og han blev straks valgt til formand. Han har gjort sig fortjent til uvisnelig hæder ved at indstifte klubbens traditionelle juleafslutning i 1974 - så i år bliver det faktisk 25. gang, vi holder juleafslutning på den måde. Men det er i øvrigt en helt anden historie!

Andetholdet startede også denne sæson med et nederlag til Korsør, og resultaterne var i det hele taget på det jævne - bortset fra en enkelt kamp, som i realiteten afgjorde turneringen. I VARIANTEN fra 25. februar 1972 beretter Lindved Sørensen under overskriften "Kæmpesejr til Mester rækkeholdet!":  "I 5. runde spillede vi udekamp mod Nakskov, der førte i Mesterrækken med 18 point. I bunden lå Maribo med 131/2, vi selv lå på en 3. plads med 17, det må siges at være en meget jævnbyrdig gruppe med kun 41/2 point mellem top- og bundhold. Ringsteds 7-1 sejr bevirkede da også, at Nakskov sammen med to andre hold kom til at ligge på næstsidstepladsen." Ringsted- holdet overtog en klar førsteplads, men efter nederlag til Sorø i næstsidste runde var der lagt op til en dramatisk afslutning i sidste runde.

Det blev lidt mere spændende end man havde tænkt sig, for modstanderen Slagelse II kunne selv rykke op med en sejr på 5-3. Det lykkedes dog efter hårdt pres at sætte tingene på plads, med en enkelt sejr og 7 remiser var oprykningen hjemme. Den sidste forudsætning var, at førsteholdet klarede skærene i 2. division, og det klarede de i fin stil.

Andetholdets første sæson i 3. division blev imidlertid meget vanskelig. Halvdelen af det hold, der havde været med til at spille holdet op i divisionen, stoppede eller valgte af forskellige årsager at holde pause, og et par stykker måtte det meste af sæsonen assistere på første holdet, hvor også et par af topspillerne holdt pause, og i de første kampe spillede man reelt med et halvt tredjehold.

Den 12. oktober 1975 spillede holdet sin første kamp i 3. division. På hjemmebane på Dagmarskolen blev det 11/2-61/2 mod Munkebo, efter omstændighederne hæderligt. Jeg spillede min første kamp på holdet - min anden holdkamp for klubben - og det siger nok mere om klubbens akutte aktivitetskrise end om mit talent, at jeg som 12-årig debuterede på et divisionshold efter kun en enkelt sæson som klubspiller. Men jeg må vist dermed have rekorden som den yngste spiller, der har repræsenteret klubben i divisionsturneringen.

I anden runde mødte vi Roskildes førstehold, og det var vist en pinlig oplevelse for den gamle sjællandske storklub at blive konfronteret med vores andethold. Vi tabte 1-7, men selv om vi dermed havde overstået de stærkeste modstandere, og holdet blev noget forstærket efterhånden som turneringen skred frem, lykkedes det heller ikke i de følgende kampe at hente andet end hæderlige nederlag, og det blev til en klar sidsteplads, hvilket efter omstændighederne ikke var særligt overraskende. Men på en måde betød det ikke så meget, for da førsteholdet rykkede ud af 2. division, ville andetholdet være blevet degraderet til Mesterrækken selv om det selv havde undgået nedryk ningen.

Tilbage i Mesterrækken blev det til en tredjeplads i sæsonen 1976/77. Man samlede kræfter til et nyt forsøg på at overleve i 3. division og spillede nye folk ind på holdet, blandt andre de stærkeste af de mange juniorer, klubben havde på det tidspunkt - Poul Buhl og Jens Abildlund.

Sæsonen 1977/78 blev en af de mest mindeværdige i klubbens historie. Samtidig med, at klubbens 50 års jubilæum blev markeret ved en lang række skakstævner og andre festligheder, sikrede klubbens to bedste hold sig begge oprykning. I Mesterrækken havde holdet fejet al modstand til side ind til næstsidste runde, hvor Nykøbing F på hjemmebane vandt 51/2-21/2 og dermed pustede os i nakken - de var kun et halvt point efter inden sidste runde.

Det var imidlertid inden der blev indført fællesafslutning i Mesterrækken, og derfor havde vi en væsentlig fordel af, at vi havde klubaften om tirsdagen. Mandag spillede Nykøbing F mod Præstø og vandt 61/2-11/2. Tirsdag spillede vi hjemme mod Sorø og vidste, at vi skulle have mindst lige så mange point. Til gengæld var Sorø  en væsentligt stærkere modstander, på papiret nok rækkens bedste hold, men de havde spillet en svag sæson efter nedrykningen fra divisionen. Vi spillede imidlertid en feber kamp, alle var sat op til at yde deres absolut bedste, og pointene begyndte snart at rasle ind. Vi vandt 71/2-1/2, det var andetholdets hidtil største sejr, oprykningen var hjemme, og for Sorø var det en fuldstændig katastrofe - deres bedste hold blev degraderet til A-rækken. De tog dog revanche et par uger senere ved at vinde en venskabsmatch med de overlegne cifre 141/2-51/2.

Det var tredje gang, vores andethold vandt Mesterrækken - det samme antal gange, som førsteholdet har vundet Mesterrækken. Årets score på 37 point var også den højeste, vi nogensinde har opnået i Mesterrækken - ikke engang førsteholdet har nogensinde fået så mange point.

Med den overbevisende oprykning i bagagen var der optimisme forud for holdets andet forsøg i 3. division, og denne gang gik det væsentligt bedre. Men også denne gang mistede holdet en række af de spillere, der havde været med til at spille det op. P. O. Krogh rykkede op på førsteholdet, og Jens Abildlund flyttede fra byen. Til gengæld vendte Karsten Jensen tilbage, og han blev årets suveræne topscorer med 5 af 7 - den eneste af klubbens andetholdsspillere, der har præsteret at score over 50% i 3. division.

Efter fire nederlag vandt holdet i femte runde sin første og hidtil eneste sejr i 3. division, men det skete til gengæld med manér med 61/2-11/2 over Odense II på udebane. I næstsidste runde mødte vi Maribo i den afgørende kamp om overlevelse. Desværre havde holdet en kollektiv offday og tabte 11/2-61/2, hvilket blev dyrt, da vi sluttede netop 5 point efter Maribo i slutstillingen. Nedrykningen var dog også denne gang blevet en realitet under alle omstændigheder, da førsteholdet rykkede ned.

Holdet vendte tilbage til Mesterrækken med stil ved at besætte andenpladsen i sæsonen 1979/80, men så begyndte det at knibe med resultaterne. I 1980/81 rutschede holdet til sjettepladsen, og da førsteholdet i 1981/82 for tredje gang rykkede op i 2. division, kunne andetholdet ikke følge med og måtte finde sig i at blive degraderet til A-rækken. Det år kom Køge til 2. hovedkreds, og derfor afviklede man Mesterrækken med 9 hold - hvoraf der rykkede 4 ud. Det var hårde odds, og kun en enkelt sejr var alt for lidt.

De første to sæsonen i A-rækken gav begge andenpladser, men man måtte se andre klubber løbe med oprykningen. I midten af 1980´erne begyndte det at tynde ud blandt de rutinerede kræfter, nogle stoppede eller flyttede fra byen, andre måtte afleveres til førsteholdet, hvor flere af den gamle garde var holdt op. I 1986/87 var placeringen en trist næstsidsteplads, og de følgende år blev det kun til få sejre. Turneringen blev lavet om, så der i A-rækken blev spillet i 3 grupper med kun 6 hold i hver. Det gav færre kampe, men der måtte ofte bruges mange spillere for at stille hold. I 1989/90 var veteranen Otto Olsen for eksempel ene om at spille alle kampene, og der blev brugt 16 forskellige spillere til de 5 kampe.

Trods en sidsteplads i 1988/89 undgik vi nedrykning, men det gjorde vi til gengæld ikke i 1990/91, hvor holdet sluttede næstsidst. Opholdet i B-rækken blev dog kort med oprykning allerede det første år. Og denne gang fortsatte fremgangen med en førsteplads i A-rækken i sæsonen 1992/93. Det betød imidlertid ikke automatisk oprykning. I stedet skulle der spilles et oprykningsslutspil mod vinderne af de andre A-rækker. Nysted vandt og rykkede direkte op i Mesterrækken, mens vi skulle møde Maribo i en afgørende kvalifi kationskamp. Maribo vandt 5-3 og beholdt deres plads i Mesterrækken.

Holdet fortsatte elevatorbevægelserne - efter at have været på nippet til at rykke op i Mesterrækken året før sluttede det nu i stedet sidst i A-rækken og rykkede ned. Denne gang - i sæsonen 1994/95 - blev opholdet i B-rækken imidlertid en ren massakre. Der var fire hold i rækken, som vi mødte i to kampe mod hver, og 391/2 point i 6 kampe - 82% - er den højeste score nogensinde af et af klubbens hold. Allerede i første runde var stilen lagt, da holdet for første og hidtil eneste gang gjorde helt rent bord med 8-0 over Skælskør II. Både Vagn Larsen og Peter Christoffersen scorede maksimum med 6 point af 6.

De følgende år er A-rækken igen blevet udvidet til 8 hold, og vi har bidt os pænt fast - i 1996/97 var vi endda tæt på en sensationel oprykning. I den netop afsluttede sæson 1997/98 var holdet ude i klubbens hidtil længste holdturnering med 9 kampe, men efter en lang og begivenhedsrig sæson at forlænge opholdet i A-rækken.

Listen over de individuelle resultater på andetholdet fylder noget mere end den tilsvarende liste for førsteholdet, som blev bragt i det foregående nummer af VARIANTEN. Ikke færre end 103 forskellige spillere har spillet for holdet i løbet af de forløbne 30 år. Det betyder, at andetholds spillerne i gennemsnit har spillet 15 kampe for deres hold, hvor førsteholds spillernes gennemsnit lå helt oppe på 30 kampe. Der vil helt naturligt være en noget større gennemstrømning af spillere på et andethold, fordi man ikke blot mister spillere, der holder op eller flytter til andre klubber, men også spillere der bliver forfremmet til klubbens førstehold.

I nogle sæsoner har klubben heller ikke haft et tredjehold, og derfor har nogle spillere stillet op som reserver blot en enkelt gang, hvis der var mange afbud til holdet. Således har ikke færre end 19 spillere kun spillet en enkelt kamp på andetholdet. Det skyldes dog ikke nødvendigvis at man har "skrabet bunden" for at kunne stille hold, for både Erik Thyssen og Nielsen Kofoed har spillet deres eneste andetholdskamp i 3. division.

Af de 103 spillere, der har været med på holdet, har de 60 spillet mindst 7 kampe, eller det der normalt svarer til at være fast mand på et hold i en hel sæson. 20 har nået at spille 25 kampe på holdet, men derefter er mange blevet rekrutteret til førsteholdet. For enkelte er det dog gået den modsatte vej.

Otto Olsen var den første, der nåede at spille 100 kampe på klubbens andethold. Ved sin død i 1991 havde Otto rekorden som den spiller, der havde spillet flest kampe på holdet med 102. I de senere år har Lindved Sørensen dog overtaget rekorden med nu 122 kampe, og mon ikke der nok skal komme flere til - han er jo stadig aktiv på holdet. Erik Madsen, der ligger tredje med 78 kampe er som bekendt draget til Dragsholm, og de følgende på listen ligger helt nede omkring de 50 kampe, så Lindved er sikker på at have førstepladsen mindst 10 sæsoner endnu!

Lindved er suverænt den spiller, der har scoret flest point på holdet og har flest sejre. Aktivitet koster som regel skrammer ind imellem, så han har også måttet indkassere flest nederlag. Men i remisstatistikken fører Otto suverænt. En enkelt sæson blev han nærmest berygtet, da han fire eller fem runder i træk vandt en sund bonde fra modstanderen - og derefter tilbød remis!

Der er mange flotte scorings procenter på listen, der er meget mindre homogen på dette område end den tilsvarende liste for førsteholdet. Tallene taler for sig selv, men jeg vil alligevel fremhæve et par stykker.

P. O. Kroghs 18 point i 23 partier, som næsten alle sammen er opnået på førstebrættet i Mesterrækken, er en præstation i absolut særklasse. Også Jens Peter Fischer Pedersens 23 partier uden nederlag er bemærkelsesværdigt flot, og det giver ham pudsigt nok præcis den samme scoringsprocent som P.O. - 78,26%.

7 spillere kan prale med 100% score på holdet, af dem har Ole Christiansen spillet hele 3 partier, mens 14 spillere ikke har bidraget med point. Et enkelt point har vi fået uden at stille med en spiller. Det stammer fra den famøse kamp mod klubbens tredjehold i 1969.

Til sidst et parti fra andetholdets storhedstid. Det er hentet fra VARIANTEN nr. 5, november 1972, og er et af de allerførste kommenterede partier i klubbladet. Det blev spillet i andetholdets allerførste kamp i Mesterrækken efter oprykningen i 1972, hvor det blev 4-4 mod Korsørs førstehold.

P. O. Krogh - 1927 Ringsted II
Henning Pedersen - Korsør I
P. O. Krogh kommenterer
Mesterrækken, 1. bræt - 23/10 1972 - KI 27.2
1.c4.  Det er den eneste hvide åbning, jeg kan! 1...Sf6 2.Sc3 g6 3.e4 d6 4.d4 Lg7 5.Le2 O-O 6.Le3 Sbd7?  Spærrer for Lg4, når Sf3 spilles. 7.Sf3 c5 8.O-O Sg4? 9.Lg5! Sgf6.  Springeren kommer til at stå for udsat ellers. 10.Dd2 cxd4 11.Sxd4 Sc5 12.f3 a6 13.Tad1.  Med hensigten at "klemme" sort og få ham til at stille en brik på d7, hvorpå hvid truer c5 eller e5. Men:  13... Dc7? 14.Kh1.  Forbereder hvids næste træk ved at fratage sort den senere mulighed Ld4+.  14... Td8 15.Lxf6! Lxf6 16.Sd5 Db8 17.Sxf6+ exf6 18.Df4 Kg7 19.Sc2 Le6 20.Se3 h5 21.Dg3 Td7 22.Td2?  Lige så godt straks Td4. 22...Dc7 23.b3 Tad8 24.Td4 Da5 25.f4!  Til angreb! Sandheden er, at hvid overså at a2 ville falde og derfor måtte gøre noget drastisk! 25...Dxa2 26.Lxh5 Db2 27.f5! Dxd4 28.fxe6 Kf8 29.exd7 Sxe4 30.Df4!  Dette træk havde sort undervurderet. 30... gxh5 31.Sf5.  Også dette træk havde han undervurderet.  31... Dd2.  Tvungent. 32.Dxe4 Txd7 33.h3 d5 34.cxd5 Dxd5 35.Df4 Dd2.   Resten er nu teknik for hvid.  36.Db8+ Td8 37.Dxb7 De2 38. Db4+ Kg8 39.Sg3 Dd3 40.Df4 Td6 41.Sxh5 Te6 42.Sxf6+ Kg7 43.Sh5+ Kg6 44.Dxf7+ Kg5 45.Sg7 Te5 46.Df6+. 1-0.