Klubmesterskabet 1998

Formanden blev klubmester

Klubturneringen 1998 blev en lidt tyndbenet affære. Kun 16 stillede op, hvilket lige akkurat var nok til to 8-mandsgrupper. Men begge grupper blev hårdt ramt af frafald undervejs, og resultatet blev, at godt en tredjedel af partierne blev afgjort uden spil.
Det er nogle meget kedelige tal, som ikke lover særlig godt for fremtiden. Klubturneringen burde være den turnering, hvor alle medlemmer stiller op for at vise, hvad de er værd - og dermed sætte de interne styrkeforhold på plads. Og det er faktisk lidt frustrerende at se, at så mange ved deres mangel på interesse for at gennemføre en klubturnering også sender et signal om, at det egentlig ikke har den helt store betydning for dem, om der er en skakklub i byen.

Men lad os trods alt koncentrere os om det skaklige. Trods de ikke helt ideelle forhold fik vi kåret en klubmester, selv om turneringen nok mest af alt vil blive husket som Martin Nikolajsens helt store gennembrud.

Mesterklassen var stærkt besat med vores fire mesterspillere i spidsen. Hans Henrik Hansen, forsvarende mester og højstrated, måtte som sædvanlig finde sig i favoritværdigheden, men det har han vist efterhånden lært at leve med.
Karsten Jensen kan altid være farlig for enhver, og Jonas Nilsson satte sig i respekt sidste år, da han viste, at han kunne spille remis med hvem som helst. Derimod var der ikke de store forventninger til klassens to debutanter, Bo Nielsen og Martin Nikolajsen - dertil var de simpelthen for underratede.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at Martin var en betydeligt farligere debutant, end Jonas havde været sidste år. Han nøjedes nemlig ikke med at kunne spille remis mod hvem som helst - han kunne vinde over hvem som helst!
Allerede i første runde vandt han sensationelt over Obert Frederiksen og tog dermed sin første mesterspillerskalp. Men det blev ikke den sidste! I tredie runde vandt han over Karsten, og i fjerde runde slog han fast, at det ikke var en tilfældighed ved at besejre ingen ringere end selveste Hans Henrik Hansen i et langt og dramatisk tårnslutspil. Det er ikke ligefrem hver dag, dyrlægen ryger ind i et nederlag, og siden han kom til klubben for seks år siden er det vist kun Karsten og mig selv, der har fået hans skalp. Indtil nu, altså.

Da Jonas trak sig efter tre runder og derfor blev slettet af turneringen, fik Martin også noteret et ettal i anden runde, hvor han ellers havde tabt til Jonas. Dermed førte han turneringen med maksimumpoints, da jeg skulle møde ham i femte runde!
Desværre gik Martin lidt ned til sidst og tabte lidt for nemt til både mig og Lasse, og han var ikke så lidt heldig med at vinde over Bo. Men med 5 point en imponerende debut i Mesterklassen.

Jeg hjemførte selv klubmesterskabet med 6 point, og jeg skal være den første til at erkende, at det nok var et lidt billigt mesterskab. Jeg fik et point forærende mod Obert, der efter nederlaget til Martin udeblev fra både anden runde, hvor han skulle have mødt Karsten, og tredje runde, hvor jeg sad og ventede på ham. Men han var mand nok til at gennemføre, og han tog remiser fra både Lasse og Hans Henrik, hvilket kom mig til gode.
Jeg spillede remis mod Hans Henrik i anden runde - et tårnslutspil med fire bønder mod tre på samme fløj var ikke nok til gevinst. Men derefter vandt Hans Henrik over Lasse, og da Martin havde slået Hans Henrik var mesterskabet hjemme med en remis mod Lasse i sjette runde.

Hans Henrik, Lasse og Martin sluttede alle et point efter. Hans Henrik og Lasse skulle egentlig begge have mødt Karsten til sidst, men han havde fået nok og trak sig. De havde så ens korrektion, men andenpræmien går til Hans Henrik, da han vandt det indbyrdes parti.
Martin havde lidt dårligere korrektion og sluttede på fjerdepladsen, men han kunne trøste sig med, at det var nok til årets scoringspræmie. Martin blev i øvrigt den eneste spiller i turneringen, der kom til at spille alle syv partier, og hans 4 scorede points i 7 partier (partier vundet uden kamp tæller ikke til scoringspræmien) var 2,95 point over hans forventede score - 0,42 over forventet pr. spillet parti. Poul Nielsen var næstbedst med 0,36 over forventet pr. spillet parti.

Poul Nielsen har fortalt mig, at han aldrig har prøvet at vinde en førstepræmie i klubben. Det måtte ske på et tidspunkt, og det blev altså i år. Til gengæld var det overbevisende. Han vandt alle partierne, og så er der jo ikke så meget tvivl. Egentlig var Hans Majlinder forhåndsfavorit til at vinde klassen, men efter storkonflikten opgav han at gennemføre og trak sig med to gevinster og en stribe udsatte partier.

Afgørende for førstepræmien blev dermed partiet i første runde mellem Poul og Michael. De har haft flere drabelige dyster i sæsonens løb, og det blev også denne gang et langt slutspil, hvor det åbenbart var Pouls tur til at få pointet med hjem. Michael kunne ellers have holdt remis til sidst - men det ville i øvrigt ikke have forandret noget i stillingen. Michael kom ind på en sikker andenplads efter iøvrigt kun at have sat en remis til mod Lars.

Tredjepladsen hjemførte Jimmy. Han kompenserer for sin manglende rutine ved en enorm energi, og det betød blandt andet, at han vandt over Lars i et marathonparti, hvor han ellers kom skidt fra start. Til gengæld løb han ind i en familiegaffel mod Michael, der dermed fik revanche for deres parti i løvspringsturneringen, som han havde tabt et par uger forinden.

Inette sluttede sin første sæson i klubben med en placering i midterfeltet, og det skal såmænd nok blive til mere. Hun sluttede af med at vinde over Lars, og han har trods alt været med i nogle år. Men lige i øjeblikket lider vi måske lidt under savnet af Søren Skytt og andre, der er villige til at stille op og tage tævene mod de unge og de nye, så de føler sig mere velkomne i klubben ...

De senere år har de fleste af klubbens mesterskaber været et anliggende mellem mig og Hans Henrik. I år lå vores indbyrdes opgør allerede i første runde og blev som oftest en jævnbyrdig affære.

Det var lidt overraskende, men ganske forfriskende, at jeg skulle møde Martin Nikolajsen i det afgørende parti om klubmesterskabet. Han spillede imidlertid slet ikke op til sit bedste og gik helt galt i åbningen. Måske nerver, efter at det var gået så godt så længe? Men jeg synes nu også, at jeg spillede et ganske udmærket parti. Og alligevel kunne Martin stadig nå en omkamp, hvis han slog Lasse i sidste runde ...

I første runde tog Martin en sensationel skalp ved at vinde over Obert Frederiksen. Obert kørte frem med alt hvad han havde i tillid til, at det nok skulle blive farligt på et tidspunkt, men det viste sig at være mest farligt for ham selv.

Obert Frederiksen - Martin Nikolajsen
Mesterklassen - 1. runde - EO 23

1.c4 e5 2.Sc3 Sc6 3.d3 Sf6 4.g3 Lb4 5.Lg2 O-O 6.e4 d6 7.a3 La5 8.b4 Lb6 9.Lg5 Ld4 10.Tc1 h6 11.Lxf6 Dxf6 12.Sf3 Lxc3+ 13.Txc3 Lg4 14.h3 Lxf3 15.Lxf3 Sd4 16.Lg2 Dg6 17.O-O c6 18.g4 De6 19.Dd2 a6 20.De3 b5 21.f4 f6 22.f5 Dd7 23.Kh1 a5 24.bxa5 Txa5 25.h4 Da7 26.g5 hxg5 27.hxg5 fxg5 28.Dxg5 Tf6 29.Kh2 Txa3 30.Dc1 Txc3 31.Dxc3 Th6+ 32.Lh3 Da2+. 0-1.