Skak, hygge, O-løb og VM-bold:
Lerbjerg Games 1998

Af Poul Buhl


I weekenden 12.-14. juni var klubben for første gang vært for et chessballstævne. Vi havde suppleret standarddisciplinerne skak og fodbold med orienteringsløb, grillparty og VM-fodbold, og de seks deltagende hold gav udtryk for, at det var en ekstremt hyggelig og vellykket weekend       


Klubbens jubilæumssæson 1997/98 havde budt på et par utraditionelle skakarrangementer med et stærkt islæt af socialt samvær. Men da vi holdt sæsonafslutning på den sidste tirsdag i maj, havde vi endnu sæsonens sidste stævne tilgode. Et chessballstævne, som var annonceret til den sidste weekend før skolernes sommerferie.

For de, der aldrig har hørt ordet chessball, kan det vel bedst forklares som en slags tokamp bestående af skak og fodbold. Det blev vist nok opfundet af Fredensborg-Humlebæk Skakklub engang i 1980´erne, og siden har flere taget konceptet op. På det seneste har det bredt sig til Odsherred, hvor Peter Holst i nogle år har stået bag Bottwell Cup, et lukket invitationsstævne, der også har omfattet alternative discipliner som minigolf og orienteringsløb.

Jeg må vel erkende, at der var lidt inspiration nordfra med i billedet, da jeg på et tidspunkt besluttede at foreslå et chessballstævne som et af arrangementerne i jubilæumssæsonen. Det hang også lidt sammen med, at vi på en søndagstur havde kastet et nærmere blik på Lerbjergcenteret, som vi var enige om ville være et aldeles perfekt sted til sådan en begivenhed, smukt beliggende midt inde i de midtsjællandske skove. Tidspunktet gav sig selv, for da vi i efteråret 1996 forhørte os omkring mulighederne for at leje Lerbjergcenteret, var der kun én ledig weekend i sommeren 1998, så da bestyrelsen havde givet grønt lys, slog vi straks til.

Det var fra starten meningen, at det skulle være et weekendstævne, og udover skak og fodbold skulle der også være et orienteringsløb med indlagte opgaver. Den fjerde disciplin fandt vi aldrig frem til, så i stedet styrkede vi det skaklige element ved at spille både en hurtigskakturnering og en lynturnering.

Forberedelserne havde vi rimeligt god tid til. Vi gik nogle ture i Skjoldenæsholmskovene for at finde frem til den rigtige rute for orienterings løbet, som jeg syntes skulle passere Gyldenløveshøj, når vi nu befandt os omkring Sjællands højeste punkt, og i øvrigt skulle ruten kunne tilbagelægges på omkring to timer i rask gang - dårlig fysisk form skulle ikke være nogen undskyldning for ikke at stille op. Vi fandt også frem til et brugbart kort over området, og så skulle jeg bare placere nogle poster og finde frem til nogle opgaver. Da vi ikke havde folk nok til at bemande posterne, kunne vi desværre ikke lave praktiske opgaver, så i stedet valgte jeg at teste folk i common knowledge og logisk tænkning.

Budgettet og indkøbslisten havde Liselotte faktisk lavet allerede halvandet år før, da bestyrelsen tog stilling til, om vi skulle holde stævnet. Hun stod også selv for indkøbene, assisteret af sin veninde Susanne brugte hun en eftermiddag på at køre til Metro i Glostrup og hente en bilfuld madvarer og et par andre praktiske ting, vi havde brug for. Inden vi overhovedet fik nogen penge ind, havde vi faktisk lagt en lille halv snes tusind kroner ud i indkøb og lejrleje, så det er faktisk nødvendigt med en vis formue i en klub for at kunne binde an med den slags stævner.

Vi havde efter nogen diskussion besluttet, at det skulle være et åbent stævne med invitation i Skakbladet i stedet for et invitationsstævne for nogle udvalgte naboklubber. Det viste sig at være det rigtige valg, for vi måtte se langt efter klubberne fra vores hovedkreds ved stævnet.
Peter Holst havde ganske vist tilmeldt et Nykøbing-hold som det første hold udefra, men det blev også lynhurtigt trukket igen, da det viste sig at der egentlig ikke var nogen af dem der kunne stille op i den weekend. Jeg havde fat i flere af deltagerne i løvspringsturneringen, men de havde alle deres grunde til ikke at kunne deltage.

Men der kom da nogen. Ballerup stillede op med The Fireballs, Brian Jørgensen samlede et hold fra Skakspilleren, som efter et par afbud måtte suppleres med et par af hans gamle kammerater fra Køge, og Henrik Mortensen tilmeldte et hold med IM Jacob Aagaard i spidsen, opkaldt efter hans favorithold fra bundesligaen i fodbold - VfL Bochum.

Vi var på forhånd lidt spændte på, hvor mange fra klubben der ville tage udfordringen op. Det første hold var stillet allerede et år før stævnet og bestod af Hans Henrik og mig selv samt vore to håbefulde juniorer Jonas og Peter.

Michael og Lars gik i gang med at samle et hold, som Michael døbte Vilsgaards Disciple. Morten Madsen stillede op som deres førstebræt, og orienteringsløberen Torben W gled ind som fjerdemand. Og så havde Karsten i længere tid et projekt på bedding sammen med brødrene Frederiksen, hvor det alligevel viste sig at Jørgen ikke kunne være med. Men det lykkedes da at stille et hold, selv om det først var klart i absolut sidste øjeblik. Karsten fandt på at hente forstærkning i Dragsholm, vores gamle klubkammerat Erik Madsen kom sammen med Kenneth, deres stærkeste junior. De fik aldrig fundet på et navn til holdet, så jeg døbte dem De Anonyme.

Seks hold blev den beskedne høst. Der skulle otte hold til for at stævnet løb nogenlunde rundt økonomisk, så vi måtte æde et underskud på omkring 3.000 kr., men det var der nu engang ikke noget at gøre ved. Der skulle ikke spares på noget af den grund, vi skulle have det hyggeligt og rart og have masser af god mad.

Vi overtog centeret fredag eftermiddag - den 12. juni, som i mellemtiden havde vist sig tilfældigvis at være den dag, hvor Danmark spillede sin første kamp i VM-turneringen i Frankrig. I fodbold - hvis nogen skulle være i tvivl. Det kunne vi jo lige så godt udnytte til at sætte lidt ekstra krydderi på arrangementet, så vi inviterede alle til fodbold fredag klokken 17.30 og grillparty bagefter. Jeg sendte et lille program til de deltagende hold, så de havde mulighed for at lægge taktik hjemmefra - ikke mindst til orienteringsløbet.

Fredag omkring ved firetiden rykkede vi ind på centeret og læssede et par vognladninger af med mad, drikkevarer, skakmateriel, sportstøj, sengetøj og hvad vi nu ellers havde medbragt. Hans Henrik medbragte et par deltagere og hentede et par stykker til i Hvalsø, den var den nærmeste station. Halvdelen af deltagerne havde meldt deres ankomst fredag aften, og klokken 17.30 sad vi bænket i pejsestuen foran det helt nye fjernsyn. Det gamle var blevet stjålet et par uger forinden, men heldigvis var denne i en VM-tid helt uundværlige rekvisit på plads og i orden.

Stemningen var fin, selv om første halvleg mod saudiaraberne var lidt af en ørkenvandring, men i anden halvleg brændte danskerne den ene chance efter den anden, og de bekymrede miner var så småt begyndt at indfinde sig, da Marc Rieper midt i halvlegen scorede sejrsmålet til 1-0, og taget løftede sig et par centimeter. Den forventede sejr i åbningskampen var hjemme, og vi kunne med god samvittighed sive ud på terrassen, hvor pigerne havde linet op til grillparty.

Efter at alle havde spist sig mætte i steaks, pølser, kartofler, flutes og salat samlede Hans Henrik tropperne til den annoncerede fredagslynturnering, mens jeg spadserede orienteringsruten igennem for at sætte de otte poster op - det skulle helst være de rigtige steder, for de var på forhånd blevet tegnet ind på kortet. Vejret var fint, og alt forløb i det hele taget efter planen.

Da mørket var faldet på tændte pigerne op i lejrbålet, og der var fri snobrøds bagning. Det viste sig dog at være lidt vanskeligt for de fleste af skakspillerne at løsrive sig fra dette fascinerende spil, selv om lynturneringen forlængst var slut.

Lørdag startede med morgenmad med frisk morgenbrød fra bageren. Derimod var ikke alle deltagerne lige friske, men det var jo i og for sig ikke vores fejl.

I løbet af formiddagen ankom de sidste deltagere i spredt orden. Det eneste hold, der havde stillet fuldtalligt op allerede fredag aften var Vilsgaards Disciple. Den sidste halvdel af De Anonyme ankom, mens Skak spillerne ankom i en decimeret udgave, da en af spillerne var bortkommet undervejs. The Fireballs stillede derimod planmæssigt op med tre mand de første par timer af hurtigskakturneringen. Hans Henrik var taget til Ringsted for at hente vores fjerdemand, Peter, og den sidste halvdel af VfL Bochum. Det trak imidlertid ud, og det planlagte starttidspunkt klokken 10 måtte skubbes en halv times tid, før holdene var nogenlunde fuldtallige og da Hans Henrik var turnerings leder for skakturneringerne, kunne vi jo vanskeligt starte uden ham.

Men i gang kom vi. Hurtigskak var første disciplin, og den blev suverænt vundet af VfL Bochum. Ikke så meget i kraft af IM Aagaard som af at deres fjerdebræt, Lars Møller Larsen som den eneste lavede de maksimale 5 point. Det kunne Jonas også have gjort, hvis ikke han havde tabt til Henrik Bruun i sidste parti, men hans 4 point bidrog stærkt til, at The Local Heroes lagde ud med en flot andenplads.


Lerbjerg Games 1998
Hurtigskakturneringen


 Pts / mp
1. VfL Bochum .....15.5   /   9
 Jacob Aagaard Madsen  4.5
Henrik Mortensen  3.5
Søren Haahr  2.5
Lars Møller Larsen  5

2. The Local Heroes .....12   /   6
 Hans Henrik Hansen  3
Poul Buhl  3
Jonas Nilsson  4
Peter Christoffersen  2

3. Skakspillerne .....11.5   /   6
 Brian Jørgensen  3.5
Niels Peter Nielsen  1
Henrik E. Bruun  4
Dennis Jensen 3

4. The Fireballs .....11   /   5
 Thomas Bach Nielsen  2
Sigfred Haubro  4
Egon Madsen  3
Tom Nielsen  2

5. De Anonyme ..... 9   /   4
 Obert Frederiksen  1
Karsten Jensen  3.5
Erik Madsen  1.5
Kenneth Abildgaard  3

6. Vilsgaards Disciple ..... 1   /   0
 Morten Madsen  1
Torben W. Petersen  0
Lars Vilsgaard  0
Michael Christensen  0


Stillingen efter  første disciplin:

1. VfL Bochum 6
2. The Local Heroes 5
3. Skakspillerne 4
4. The Fireballs 3
5. De Anonyme 2
6. Vilsgaards Disciple 1

 The Fireballs og Skakspillerne var selvfølgelig noget handicappede af at stille op med tre mand, selvom ildkuglerne blev fuldtallige netop i kampen mod os i tredje runde. Til gengæld gik Vilsgaards Disciple med til at de to holds tredjemand kunne spille simultan mod dem, hvilket kostede dem to sikre points, men det er da en flot sportslig indstilling. Der havde ikke været stemning i arrangørudvalget for at spille med handicap i hurtigturneringen, så disciplene blev ikke levnet mange chancer i skakdisciplinerne, og de sluttede da også på sidstepladsen.

Efter en hurtig oprydning var frokosten klar, og vi kunne forsyne os af de lækkerier, som pigerne havde stillet frem. Der manglede ikke noget, men der blev heller ikke meget tilbage. Nu skulle depoterne fyldes til orienteringsløbet, der skulle løbe af stabelen om eftermiddagen.

Efter en kort fælles gennemgang af de til lejligheden fastsatte regler for et orienteringsløb kunne jeg sende første hold afsted. Det var De Anonyme, der havde fået fornøjelsen, mens flertallet af resten af deltagerne havde indtaget pejsestuen for at se Spanien-Nigeria. Vejret var behageligt til formålet, ikke specielt varmt og ikke specielt køligt. Deltagerne blev sendt afsted med 10 minutters mellemrum, sidste hold var mit eget - The Local Heroes, som til lejligheden var forstærket med Helle (fru W) og deres enorme hund som erstatning for mig. Der var dem der mente, at det var unfair at de måtte have hund med, når Torben var gået afsted 20 minutter tidligere - den kunne jo bare følge efter ham ...

Pigerne var taget til Gyldenløveshøj, der var den sidste post, og hvor Liselotte var klar med kameraet til et holdbillede efterhånden som folk dukkede op. Så jeg havde centeret for mig selv i en halvanden times tid. Jeg fordrev tiden med at se anden halvleg hvor Nigeria sensationelt vendte kampen og vandt 3-2 over Spanien, og så skete der i øvrigt ikke så meget før Vilsgaards Disciple dukkede op som det første hold. De havde gennemført ruten på halvanden time, men jeg havde helt bevidst bestemt, at tiden ikke skulle være afgørende. Der var 2 timer til at gennemføre, derefter blev der delt strafpoint ud for hvert minuts tidsoverskridelse. I øvrigt var det point for opgaverne undervejs der var afgørende - så de satte sig til at løse opgaver.

VfL Bochum før starten på orienteringsløbet, som de vandt. Fra venstre Jacob, Henrik, Lars og Søren.

Efterhånden dukkede alle holdene op, Skakspillerne tog deres tre ekstrarunder omkring centeret som straf for kun at stille med tre mand, og selv VfL Bochum vendte tilbage i god ro og orden, selv om de før starten på orienteringsløbet havde klaget deres nød over, at de var stærkt handicappede i den disciplin fordi de ville være nødt til at bære Jacob hjem. Han så endog meget livskraftig ud.

The Fireballs var det hold, der kom i mål på den bedste tid - at komme i mål ville i den forbindelse sige, at man afleverede sine løsninger. Også De Anonyme var efterhånden ankommet og satte sig omkring flagstangen for at løse opgaver. Dér sad de imidlertid i så lang tid, at det kom til at koste dem mange flere strafpoint for at overskride tiden end de kunne få point for opgaverne ...

Sidste hold der ankom var The Local Heroes, som jeg bekymret havde spejdet efter i lang tid. Flere af de andre hold havde ellers set dem på Gyldenløveshøj, de havde endda overhalet et par stykker af dem undervejs, men selv om de var blevet forstærket til lejligheden med Helle Petersen, som er en hærdet orienteringsløber, havde de vist haft store problemer med at finde vej hjem fra toppen. Det kostede en degradering til fjerdepladsen, selv om heltene var det hold, der havde fået flest point undervejs.

Samlet vandt VfL Bochum lidt overraskende orienteringsløbet, og The Fireballs fortrængte The Local Heroes fra andenpladsen. Vilsgaards Disciple avancerede også et par pladser, men Skakspillerne var til gengæld klar til at sætte slutspurten ind ved aftenens lynturnering - deres fjerdemand var omsider ankommet.


Lerbjerg Games 1998
Orienteringsløbet


 Tid /// Pts / Strafpts / Resultat

1. VfL Bochum .....2:00 /// 316,5 - 0 = 316,5
2. The Fireballs .....1:46 /// 302,0 - 0 = 302,0
3. Vilsgaards D. .....1:53 /// 246,5 - 0 = 246,5
4. Local Heroes .....2:26 /// 340,5 - 116 = 224,5
5. Skakspillerne .....2:39 /// 234,5 - 234 = 0,5
6. De Anonyme .....3:21 /// 278,0 - 486 = -208,0


Stillingen efter  anden disciplin:

1. VfL Bochum 12
2. The Local Heroes  8
3. The Fireballs  8
4. Skakspillerne  6
5. Vilsgaards Disciple  5
6. De Anonyme  3


 Næste punkt på programmet var festmiddagen, hvor pigerne virkelig havde kræset for os. Vi var blevet lidt forsinkede i forhold til programmet, men der var masser af lækker mad, så det måtte vi jo tage os tid til at nyde.

Omsider var vi dog klar til at gå i gang med lørdag aftens hovedbegivenhed, lynturneringen. Alle skulle møde alle, bortset fra dem man var på hold med, i alt 20 runder. Der var ikke tid til at spille dobbeltrundigt, så Hans Henrik dekreterede lodtrækning før hver runde om farverne. Fløjmanden trak på hele holdets vegne. Det gav selvfølgelig en række pudsige rekorder undervejs, hvor nogle hold havde vundet lodtrækningen adskillige gange i træk, og helt hen midt i turneringen mødte vi et hold, der hævdede at de ikke en eneste gang havde behøvet at vende brætterne efter lodtrækningen om farverne.

I lynturne ringen viste VfL Bochum deres skaklige overlegenhed og vandt suverænt. Mand for mand var de klart bedst, og Jacob Aagaard gjorde ganske enkelt rent bord med 20 point. Skakspillerne fulgte nogenlunde med, og faktisk lå de to hold helt lige inden sidste runde, hvor de skulle mødes i en rigtig finale. Her satte Mortensen & Co. imidlertid tingene grundigt på plads med en sejr på 111/2-41/2 i det indbyrdes opgør.

Vi sluttede på en lidt skuffende fjerdeplads helt uden at have været med i kampen om topplaceringerne. Jonas kunne slet ikke leve op til sin berygtede lynskakstyrke, så det var Hans Henrik og mig der leverede hovedparten af de lokale heltes point. Jeg blev vores topscorer med 14 point, Hans Henrik leverede 13.

Årsagen til mine forholdsvis mange point var muligvis, at jeg var irriteret over den tåbelige episode midt på aftenen, der havde truet med at ødelægge stævnet. Det var Torben W, der under et af partierne gik fuldstændig amok over, at hans modstander havde brugt begge hænder til et træk og vildt råbende tilkaldte turneringslederen. En af de andre deltagere bad ham, på en måske lidt nedladende måde, om at tie stille, hvilket betød at han fik smidt både en vasefuld vand og senere 33 centiliter øl i hovedet. Blomsterne kom heldigvis ikke noget til, men stævnet var suspenderet i en halv times tid, mens der var krisemøde på terrassen.

Man kunne vel have forventet, at et voksent menneske var i stand til at erkende at han havde forløbet sig og givet modparten en undskyldning eller trukket sig tilbage til sovesalene for at sove på det, men ikke Torben. Han insisterede på, at han som medlem af den arrangerende klub havde mere ret at være til stede end dem der kom udefra og mente ikke at han skulle finde sig i noget, ligesom han forventede vores betingelsesløse opbakning. Vi måtte forklare at det så vi helt anderledes på, og da Torben fortsatte med at fremsætte trusler mod den formastelige, der havde tysset på ham, så vi ingen anden udvej end at modtage hans tilbud om at forlade stævnet, hvilket han samtidig gjorde opmærksom på betød hans udmeldelse af klubben. Det måtte vi så tage med. Den slags episoder hører ingen steder hjemme, slet ikke i en skakklub, og at det skal komme så vidt i et stævne, hvor det kun drejer sig om at have det hyggeligt, er jo fuldstændig absurd. Vi har lært Torben at kende som en lidt firkantet og konfrontationssøgende type, der til tider måske hænger sig lidt rigeligt i ubetydelige småting, men at han ligefrem skulle ende med at skandalisere et af vores stævner på den måde, det havde jeg alligevel aldrig forestillet mig. Men man bliver hele tiden klogere.

Da jeg vendte tilbage til mit bræt, spurgte min modstander selvfølgelig hvad der var sket, og jeg fortalte ham at vi havde mistet et medlem. "Det er vel heller ikke noget tab," mente han. "Måske ikke, men det er vel ikke rimeligt at det skal koste os medlemmer at arrangere stævner som det her."  Det er altid et tab for en lille klub at miste et medlem, men i nogle tilfælde må man jo se i øjnene, at det måske er bedst sådan.  


Lerbjerg Games 1998
Gigantlynturneringen


 1. VfL Bochum 62.5
 Jacob Aagaard Madsen 20
Henrik Mortensen 15.5
Søren Haahr 15.5
Lars Møller Larsen 11.5

2. Skakspillerne 551/2
 Brian Jørgensen 17
Niels Peter Nielsen 15.5
Henrik E. Bruun 14
Dennis Jensen  9

3. The Fireballs 51
 Thomas Bach Nielsen 14.5
Sigfred Haubro 14
Egon Madsen 13.5
Tom Nielsen  9

4. The Local Heroes 37.5
 Hans Henrik Hansen 13
Poul Buhl 14
Jonas Nilsson  6.5
Peter Christoffersen  4

5. De Anonyme 22.5
 Obert Frederiksen  5.5
Karsten Jensen  6.5
Erik Madsen  5.5
Kenneth Abildgaard  5

6. Vilsgaards Disciple 11
Morten Madsen 10
Torben W. Petersen  0
Lars Vilsgaard  1
Michael Christensen  0


Stillingen efter tredje disciplin:

1. VfL Bochum 18
2. The Fireballs 12
3. The Local Heroes 11
4. Skakspillerne 11
5. Vilsgaards Disciple  6
6. De Anonyme  5

 Vilsgaards Disciple fuldførte turneringen med en mand mindre, men de havde nu næppe undgået sjettepladsen alligevel. Deltagerne bevarede dog det gode humør, og i løbet af aftenen blev det en stående practical joke, at hvis man blev sagt imod, tog man en vase i den ene hånd og blomsterne i den anden og stillede en truende attitude op overfor modparten, hvorefter alle brast i latter. Den gode danske humor har uden tvivl sparet os for mange stridigheder i tidens løb.

Man kan så blot gisne om, hvordan aftenen ville være forløbet, hvis Liselotte ikke havde tilført stævnet et kvindeligt touch ved at sørge for, at der kom blomster på bordene ...

Aftenens fodboldkamp var i øvrigt Belgien-Holland, som sluttede 0-0 efter en jævnt kedelig forestilling, så dér var vi ikke gået glip af noget.

Bortset fra den herefterdags for altid herostratisk berømte "vandkaster-episode" forløb aftenen fredeligt. Pigerne havde lejrbålet for sig selv, da lynturneringen med de indbyggede forsinkelser først sluttede langt over midnat, og der blev igen bagt snobrød og spillet kort. Alt ialt meget hyggeligt, men meget nattero blev det ikke til, for ikke alle deltagerne følte at de trængte lige meget til deres skønhedssøvn. For så vidt var selve konkurrencen afgjort, for VfL Bochum havde med tre disciplinsejre sikret sig et så stort forspring, at de ikke kunne indhentes, hvis de ellers gennemførte fodboldturneringen.

Søndag morgen var det igen fint vejr, og mens Liselotte hentede morgenbrød, forsøgte jeg at finde en ny fjerdemand til disciplene. Tommy havde vist nær fået et hjerteslag, da jeg spurgte om han ville være med på et fodboldhold.

Men det lykkedes at løse også dette problem, og Liselottes tredje lillebror Martin var frisk på at stille op. Noget helt andet var, at fodboldbanen var lidt rigeligt langhåret. Det var der også råd for, Karsten kørte hjem efter sin plæneklipper. Der var bare det problem, at den ikke ville starte. Vi var imidlertid også leveringsdygtige i en mekaniker, så Dennis gik i gang med at splitte den ad. Men trods hektisk aktivitet i minutterne op til kick-off kom vi til at spille fodbold på en langhåret fodboldbane.

Farhad mødte op i fuld uniform for at dømme fodboldturneringen. Han er ikke aktiv som fodbolddommer mere, men han skulle nok sørge for at holde styr på fodboldturneringen. Pigerne hejste flaget, og sidste disciplin gik i gang.
Spilletiden var på 10 minutter, og med 15 kampe på programmet ville turneringen tage det meste af tre timer. Tilskuerforholdene var ideelle, terrænet skrånede fra alle sider ned mod fodboldbanen, så tilskuerne havde perfekt udsyn. Der blev også levet med i kampene med hyppige engagerede tilråb fra publikum.

VfL Bochum indledte turneringen med en smal 2-1 sejr over De Anonyme, hvor Obert fyldte godt op i målet. Derefter mødtes Fireballs og Skakspillerne. Det så ud som om ildkuglerne skulle køre sejren hjem, indtil Brian i de sidste sekunder tog sagen i egne fødder - han driblede hele vejen nede fra eget mål op til modstandernes og udlignede til 1-1. Turneringens bedste mål. Men det var The Local Heroes, der i den tredje kamp lagde sig i spidsen for turneringen med en 3-0 sejr over Disciplene. Farhad viste, at han ikke var en købt hjemmebanedommer ved at tildele Hans Henrik turneringens første udvisning for en hård tackling.

Skakspillerne fortsatte med at slå De Anonyme 1-0 på et mål i første minut. "Vi giver alt de første 30 sekunder, og så gælder det bare om at holde de sidste 91/2 minut," forklarede Niels Peter deres taktik. Det gik altså som planlagt. Bochum slog Disciplene, og så var vi på banen til topopgøret mod Fireballs. Desværre holdt vi ikke helt det discipli nerede spil fra den første kamp, og de fik et par nemme kontramål, så vi tabte 4-1. Dermed var vi nede på jorden igen.

Turneringen gik derefter midtvejs ind i en scoringskrise med to 0-0 kampe i træk, indtil The Fireballs igen var på banen og med 2-0 over Disciplene lagde sig i spidsen for turneringen.

I vores fjerde kamp mødte vi Skakspillerne og røg lige i deres fælde. De scorede på deres første angreb og modstod resten af kampen vores febrilske stormløb. The Fireballs udbyggede derefter deres forspring med 1-0 over Bochum, til trods for at anfører Mortensen nede fra målet som vanligt udsatte holdkammeraterne for en veritabel gang verbal spanking. Derefter var der målorgie, da De Anonyme nedsablede Disciplene med 5-0 i turneringens bundopgør - og dermed gik de endda forbi os og overtog fjerdepladsen! Meget var endnu på spil i sidste runde, hvor stemningen på tilskuerpladserne fik en ekstra tand, når de hold der sad over støttede deres favorithold med tilråb som "Gå selv, Jonas!" eller "Vend den anden airbag til, Obert!"  

Vi lagde ud mod Bochum i den kamp, der blev turneringens i særklasse mest dramatiske. Henrik Mortensen var kravlet ud af målet og havde bragt sit hold foran 2-0, inden vi rigtig blev klar over det. Men så tog vi over og udlignede til 2-2, inden dramatikken tog fart. Mortensen nedlagde Hans Henrik ude ved brændenælderne med turneringens voldsomste tackling. Farhad sendte den brødebetyngede Bochum-spiller til afkøling, mens Hans Henrik kravlede udenfor banen. Tre mod tre satsede vi og trak frem på banen, og på et tidspunkt blev en bold desperat sparket væk fra deres forsvarszone mod midten, hvor jeg stod som bageste mand sammen med Lars, der havde overtaget rollen som deres spydspids. Overbevist om, at jeg i kraft af min overlegne fysik ville vinde en skuldertackling var jeg måske lidt for skødesløs, han snørede mig og var pludselig alene med bolden, målet og en halv fodboldbane. Men så var det, at Hans Henrik ude fra sidelinien opfattede situationens alvor, han bevægede sig som en bjerggorilla på hænder og knæ hen over banen og satte i sidste øjeblik en perfekt, glidende tackling ind.  
Bolden havnede på stolpen og endte til hjørne. En skadet spiller havde reddet sit hold fra et forsmædeligt nederlag, mens Lars var moden til krisehjælp. Resten af dagen gik han rundt og spurgte alle, der gad høre på ham: "Hvor kom den mand fra??" En af Bochum-spillerne klagede i øvrigt over vores hårde spil. "Jeg synes ham jeres 11´er var lige hård nok i sine tacklinger. " Vores 11´er? Vi var da kun fire på holdet. "Ja, ham der Giggs..." Nåh, Peter...! Han stillede op i sin Manchester United-trøje, som han i øvrigt bar med værdighed.

De sidste kampe viste, at kræfterne var ved at ebbe ud hos de fleste af holdene. De Anonyme blev udspillet på kryds og tværs af The Fireballs, der med en 6-0 sejr sikrede  turneringssejren. Til trods for cifrene spillede Obert med god hjælp fra stolperne en brandkamp i målet, hvilket fik en af tilskuerne til begejstret at udbryde: "Obert er Gud!" Dagens største bifald tilfaldt Vilsgaards Disciple, da Martin Madsen scorede deres første mål til udligning 1-1 mod Skakspillerne. Henrik Bruun afsluttede dog turneringen med et ægte hattrick, hvormed han ikke blot beviste at han havde luft til at score på andet end kampens første angreb, han blev også turneringens samlede topscorer.

Lerbjerg Games 1998
Fodboldturneringen

1. runde
De Anonyme - Vfl Bochum ............. 1 - 2
 0-1 Aagaard, 1-1 Abildgaard, 1-2 Aagaard

Skakspillerne - The Fireballs ............. 1 - 1
 0-1 Haubro, 1-1 Jørgensen

The Local Heroes - Vilsgaards Disciple 3 - 0
 1-0 og 2-0 Christoffersen, 3-0 Hansen

2. runde
Skakspillerne - De Anonyme 1 - 0
 1-0 Bruun

Vilsgaards Disciple - Vfl Bochum 0 - 2
 0-1 og 0-2 Aagaard

The Fireballs - The Local Heroes 4 - 1
 1-0 Bach Nielsen, 2-0 Madsen, 2-1 Hansen, 3-1 Madsen, 4-1 Haubro

3. runde
VfL Bochum - Skakspillerne 0 - 0

 The Local Heroes - De Anonyme 0 - 0

 Vilsgaards Disciple - The Fireballs 0 - 2
 0-1 Haubro, 0-2 Nielsen

4. runde
Skakspillerne - The Local Heroes 1 - 0
 1-0 Bruun

VfL Bochum - The Fireballs 0 - 1
 0-1 Nielsen

Vilsgaards Disciple - De Anonyme 0 - 5
 0-1 Jensen, 0-2 Madsen, 0-3 Abildgaard, 0-4 Madsen, 0-5 Abildgaard

5. runde
VfL Bochum - The Local Heroes 2 - 2
 1-0 og 2-0 Mortensen, 2-1 Christoffersen, 2-2 Hansen

De Anonyme - The Fireballs 0 - 6
 0-1 Haubro, 0-2 og 0-3 Nielsen, 0-4 Madsen, 0-5 Haubro, 0-6 Bach Nielsen

Skakspillerne - Vilsgaards Disciple 4 - 1
 1-0 Bruun, 1-1 Martin Madsen, 2-1, 3-1 og 4-1 Bruun

Topscorerne
1. Henrik Bruun, Skakspillerne 6
2. Sigfred Haubro, The Fireballs 5
3. Tom Nielsen, The Fireballs 4
3. Jacob Aagaard, VfL Bochum 4

Lerbjerg Games
Slutstillingen
HurtigO-løbLynFodbIalt
1.Vfl Bochum666424
2.The Fireballs354618
3.Skakspillerne425516
4.The Local Heroes533314
5.Vilsgaards disc.14117
6.De Anonyme21227


Efter afslutningen på fodboldturneringen var der badning, omklædning og almindelig oprydning inden frokosten, som afsluttede stævnet. Appetitten var stor og humøret var højt, og alle gav udtryk for, at det havde været et yderst vellykket stævne. Det skortede ikke på opfordringer til, at vi skulle gentage succesen. Nu er der jo kun VM i fodbold hvert fjerde år, men det gjorde jo heller ikke noget, hvis det var et EM i fodbold, der spøgte i baggrunden. I betragtning af stævnets tvivlsomme økonomi var jeg ikke meget for at give tilsagn, men hvis der virkelig er så stor opbakning og stemning for det, så er det vel ikke helt udelukket. Bortset fra en enkelt kedelig episode havde vi jo haft det rigtig hyggeligt.

Efter frokosten var det tid for præmie uddelingen. Der var en flaske god rødvin til de tre bedste hold, hvilket jo desværre betød, at der ikke var præmie til de tre hold med lokalt islæt. Vi må gå i træning til en anden gang - specielt i fodbold! Der var en magnum-flaske til de suveræne samlede vindere, VfL Bochum, som selvfølgelig på grund af navnet måtte finde sig i at blive mobbet med, at de havde vundet i alt andet end fodbold. The Fireballs sluttede på andenpladsen samlet, og som vindere af fodboldturneringen var det vel meget passende, at de blev betænkt med en flaske af årets VM-vin. Endelig sluttede Skakspillerne på tredjepladsen og fik overrakt den sidste flaske.

Derefter var der farvel og opbrud, de togrejsende blev kørt til Hvalsø, og vi gik i gang med rengøringen og den sidste oprydning. Alt skulle efterlades som vi fandt det, der skulle fejes og vaskes gulve, og ved femtiden kunne vi aflevere centeret. Efter en minutiøs kontrol af, at alt hvad der skulle forefindes fortsat var til stede kunne vi drage hjem, godt trætte efter en ekstremt begivenhedsrig weekend.

Det har været dejligt at høre så mange positive og ligefrem begejstrede tilkendegivelser både under og efter stævnet, så vi er så småt begyndt at forberede os på at arrangere et Chessball 2000-stævne. Om det bliver et nyt Lerbjerg Games er usikkert, for selv om faciliteterne er fremragende på Lerbjergcenteret, kunne vi måske finde et lidt billigere sted, hvor klubben løb en lidt mindre økonomisk risiko. Men faciliteterne skal være mindst lige så gode. Og så måtte det måske gerne ligge i nærheden af en strand. Men beslutningen skal tages her i efteråret, for den slags steder skal lejes i god tid.

Til sidst vil jeg sige tak til alle, der gav en hånd med før under og efter stævnet. Tak til Karina og Susanne for god mad, tak til Farhad for god dømmekraft og sidst, men ikke mindst, tak til alle deltagerne for godt humør og god sportsånd. Vi håber at se jer igen næste gang vi indbyder til chessball-stævne.